What a mess – eller sikken en messe!

En messe er vel noget, man forbinder med noget kirkeligt, noget sakralt! Dette eksemplificeret ved en ”højmesse”. Så bliver det dårligt mere ceremonielt?

Art Copenhagen, som netop har fundet sted i Forum, er en messe – en kunstmesse. Sådan benævner man i al fald en sådan begivenhed på dansk. Internationalt betegnes eventen som ”art fair” og selv om der er ganske højt til loftet i Forum, er det vel så som så med det højtidelige i en sådan sammenhæng?

Arrogancen og den smilende gallerist

Bevares! Snobberi trives som altid på denne scene. Det går for alvor op for én, at dannelse og højrøvethed ikke umiddelbart er to sammenlignelige størrelser. De arrogante vil gerne fremstå som dannede, udelukkende fordi de tækkes den del af publikum, der har penge – eller måske dem, der signalerer, de er velhavende. At denne skabagtige attitude blandt andre kunstinteresserede fremstår som blot mangel på pli, er efter al sandsynlighed ikke noget disse karakterer, klædt som bedemænd, har nogen som helst mening om?

Heldigvis er der andre typer repræsenteret til et sådant arrangement. Derfor bliver man glad for, at en smilende gallerist genkender én blandt det store segment af kunstinteresserede, der efterhånden indfinder sig som dørene åbnes. Man oplever faktisk en hel del venlige mennesker i Forum denne fredag eftermiddag. Messen er stadig ung – og galleristerne er forhåbningsfulde og endnu ikke ved at gå i dørken af udmattelse.

Guldkorn og celebrities

Jeg søger efter den kvalificerede og interessante kunst. Jeg leder i alle kroge – og ind imellem finder jeg adskillige guldkorn. Det gælder om at være fokuseret! Det handler om at fra- og tilvælge. Hvis man skal forholde sig til alt, er én weekend langt fra tilstrækkelig.

Jeg får nogle underlige oplevelser i min jagt på highlights. Én af de mest affekterede gallerister har pludseligt skruet op for charmen og fremstår nu beleven, dog på en pudsig forloren måde. Der er en celebrity på standen. Snakken går og det samme gør denne kunstskribent, da han opdager, at det er landets nye justistsminister, der stadig gerne vil spise af kulturens blodrøde kirsebær.

Aha!

Kunsten! Ja, kunsten… For den er der. Heldigvis, og i alle afskygninger. Noget forudsigeligt til kvalmegrænsen og andet overrumplende på den fornuftige måde. Det er ikke gallerierne fra de andre nordiske lande, der er de mest velbesøgte på Art Copenhagen’s første åbningsdag. Ikke desto mindre er det her, man kan få nogle af de aha-oplevelser, som er så behagelige.

Ligeledes er det befriende at tage turen op ad trapperne til balkonen, hvor en stor del af de nyere gallerier er repræsenteret. Jeg hilser stilfærdigt på indehaveren af LARM Galleri og nikker indforstået til Den Skønne Helene, som dog ikke umiddelbart ser ud til at genkende mig.

Unge og ældre

Jeg oplever malerne fra den yngre generation efterligne hinanden. Linealer er blevet standardværktøj i bestræbelserne på at skabe perspektiviske kompositioner. På vejen ud opdager jeg, hvordan dén skal skæres. Kunstneren fylder 90 lige om lidt – og beviser, at vitalitet og præcision ikke nødvendigvist behøver være forankret i alder.