Udstilling om det nordiske natursyn rammer indenfor og udenfor skiven

 

Når man samler et antal kunstnere fra de nordiske lande og lader dem arbejde frit inden for et defineret felt, må det afstedkomme vekslende udtryk og karaktertræk - og det gør det!

 

******

"Hvor mon den er, den røde tråd?" Ja, undskyld, kære læser, hvis jeg bringer et bedaget musikhit fra min ungdom ind i billedet som et bindeled til en kunstudstilling, der nu kan opleves på Kunstcentret Silkeborg Bad. Udstillingen med 'Rod i Norden' har sine anakronistiske sider; men en anmelder med en temmelig romantisk tilgang til billedkunsten burde naturligvis bifalde et sådant forhold.

 

Sammenhængen svær at finde

Umiddelbart er sammenhængen i udstillingen beklageligvis lidt svær at finde - og her kommer den indledende reference i spil, men når ni kunstnere samler sig om et eksakt tema, bliver det hele nemt en anelse perplekst, og det bliver ikke lettere, når f.eks. en maler som Kent Iwemyr på den ene side insisterer på en lettere corny version af naivismen og i samme moment agerer i en lidt forkølet udgave af abstrakt ekspressionisme.

 

Det er muligt, at det i en sammenhæng skaber diversitet, når et større antal kunstnere prøver egne muligheder og grænser af i et forum, som det desværre lader til, at de individuelt har svært ved at tage alvorligt. Hvis jeg skal skære dette postulat ud i pap, kunne det godt se ud til, at enkelte har skabt deres kunstværker i en hyggetilstand ved køkkenbordet søndag eftermiddag over en kop kaffe.

 

Kvalitative kendetegn

Således har jeg fået luft for alle mine kritiske motivationer for at skrive denne anmeldelse, og nu - befriet for alle mine indgroede idiosynkrasier - kan jeg tage et blik ned i udstillingens oplagte kvalitative kendetegn. Det kunne eksempelvis være at pointere Elina Länsmanns smukke grafiske arbejder, der tager et fast og nænsomt greb i nordens natur.

 

I et langt mere abstrakt, men dog lyrisk billedsprog, finder man Malene Hartmann, der bekræfter min stadig fungerende tese om udstillingens antikiserende tilsnit. Hun er bedst, når hun udfordrer det abstrakte univers. Man bliver dog overrasket over at finde et antal naturiagttagelser af samme kunstner i et helt andet rum på udstillingen. Her befinder hun sig i en impressionistisk verden af rene flader, men nu med genkendeligheden som bærende punkt.

 

Pilen peger nedad

Jeg kunne sagtens nævne samtlige kunstnere, og lægge til og trække fra i relation til adskillige nuancer i den enkeltes systematik. Det kunne være Vibe Bredahls fine mixed-media værk med den sigende titel (i forhold til udstillingens tema) "Rod" - oversat til engelsk som "mess" og ikke "root". Så er meningen klar! Svend-Allan Sørensens isolerede seks ballistiske former giver sig ikke ud for andet og mere, end hvad de fremstiller. I deres enkelte hvidhed står de muligvis som udstillingens bedste individuelle indslag.

 

Når jeg tilføjer et tvivlende adjektiv til den sidste iagttagelse, skal det ses som en konsekvens af tilstedeværelsen af et antal værker af Knud Odde. Her har jeg blot svært ved at bringe dem ind i konteksten; men måske bør denne ses som et tema, hvori kunstnerne kan agere frit og ramme indenfor skiven eller helt udenfor? Jeg ved det ikke, men vil lade min skepsis komme udstillingen til gode, og give fire stjerner. Dog med en pil nedad!  

 

ROD I NORDEN

KUNSTCENTRET SILKEBORG BAD

Gjessøvej 40, Silkeborg

Til den 13. december 2020.

 

Se billeder fra udstillingen HER>