Stor Steinicke

Mens
efterårsvinden blæser på langs af Københavns Havn, bliver der heldigvis stadigt
udført skulpturelle udsmykninger i resten af dronningeriget. Således er der
netop blevet indviet et nyt torv i Silkeborg. Den kunstneriske udsmykning af Norups
Plads er lagt i hænderne på billedhuggeren Frode Steinicke,
der har udarbejdet et koncept med fokus på en 7,5 meter høj konstruktivistisk
skulptur i bronze.
Det
kompositoriske omdrejningspunkt i skulpturen udgøres af en velkendt geometrisk
form, pentagonen – eller femkanten, om man vil. Værket spiller både med og imod
pladsens struktur og de omkringliggende bygninger, som består af såvel ny som
ældre arkitektur. En bemærkelsesværdig grøn patinering gør i samklang med
formen Steinickes skulptur ’High
Five (pentagonalt monument)’ til et signifikant
element i byens profil.
Projektet har
været muligt gennem et samarbejde mellem Jyske Bank og Silkeborg Kommune. Poul
Norup, som torvet er navngivet efter, var således Jyske Banks første direktør.