Sanselighedens lys som åndens gave
til livet
Af Leo Tandrup
Abstrakte
værker kan ofte forekomme dunkle. Alligevel skal de tages alvorligt så længe
som muligt. At afvise dem berøver måske beskueren en mulighed for indsigt og vækst.
Er der alligevel ikke et skær af gennemsigtighed, et lys, der leder ind i
værkets sanselighed og mening og rammer beskueren selv?
At springe
Det gælder
altid om at leve Lars Svanholms værker. De har som al god kunst rod i det
sanselige. Det er den trætop, som de letter fra. Altså må man følge hans
værkers flugtlinie, bevægelsen i dem. Et værk hedder ’De tre årstider – den fjerde glemmer vi’. Bevæger vi os ikke, dør
vi.. Overgiver vi os til bevægelsen, opdager vi, at der i kunstnernes værker
altid er barrierer, der kræver spring. Hans kunst handler om vort liv. Man skal
springe rigtigt for at forvandles. Noget kunne være anderledes, mere intenst.
Hvad er det vi glemmer? Én af årstiderne? Det ord må være en metafor for noget
andet.
Bevægelsen
her går fra venstre i billedet, hvorfra en blå-grå-hvid masse har held til at
trænge ind i en grøn figur i midten. Figuren ikke bare værger sig mod massen,
men åbner sig også for den. Et møde lykkes, men kun med besvær. Og der manger
ligesom noget. Det er, som om de farver ikke fylder én
nok: det grønne har noget alt for skarpt grønt i sig til at tage godt imod det
blågråhvide med det lidt violet nistrede. Mødet mellem dem er ikke bare lykken,
heller ikke formelt. Vi er begyndt bevægelsen i det ikke nok sanselige, så nu
må vejen gå fra den til ånd, hvis der skal komme liv i sanseligheden. Hvordan
finder vi ånden? Liv og budskab ligger altid i bevægelsen – og det spring, som
kunstneren vil have sig selv og os til at vove.
Kaos – tomheden
Et spring i
livet kræver altid eventyrets mod. Vi skal over i værkets højre fjerdedel. Det
glemte. Og vi skal virkeligt springe til. Hen over en rød og blå bølgende
vertikal zone, der næsten lukker af. Det er rigtigt ubehageligt. Springer vi,
ramler vi ned i et sort opridset kaos-net og risikerer at ende i en hvid tomhed
under nettet. Der er en afskrækkende hårdhed i livet. Er det mon denne kolde
tomhed eller vinter, vi har glemt og skal erkende, fordi vi lever i en tid,
hvor sommervarme værdier er en mangelvare? Det er under alle omstændigheder
uudholdeligt at blive dér i kaos-tomheden. Vi må videre. Op igen. Og vi får
heldigvis hjælp af noget varmende, en rød farve, smurt på til sidst, endda med
en smal passage over midten.
Et ærligt billede
Men bruddet
forbliver i billedet. Vi lever i en dualistisk tid, fuld af modsætninger, der
nægter at mødes. Skal vi bevæge os ind i kærligheden i vort liv, må vi ikke
bare erkende, men også rammes af tomheden i os, den mørke ufattelighed, der
hindrer vor ånd i at udfolde sig og forstå? Ellers forlanger vi at den anden
part udgør en perfekt helhed, og så giver vi ikke kærligheden en chance. Ingen
er perfekte. Vi er mennesker på godt og ondt. Helheden er i billedet, men den
er langt fra intakt. Primærfarverne rød, blå og gul er helhedens farver, men den
gule er der kun som antydning.. Vi er kun lige i starten på en overvindelse af
bruddet. Se, hvordan kærlighedens røde forgæves søger at kratte det sorte og
hvide væk og således hindrer en spændingsfyldt harmoni i at udfolde sig. Der er
stadig dyb uro på midten, men den er ikke tom.
Lars
Svanholm har lavet et ærligt billede af vore livsvilkår og vor mentalitet. Og
han er ikke tilfreds med den. Så ville hans billede også være lam kitsch. Hans
værk stiller krav til ham selv og beskueren: Bevæg dig, vov springet igen og
igen, forsøg at forbinde, hvad du har adskilt. Fortræng ikke vinteren i dig,
men træng ind i den og bekæmp den. Hans billeder er en poetisk kilde, der kan
få det frosne i os til at lyse. Deres budskab er: Luk op for dine hemmeligheder
og dermed for din røde, blå og grønne sanselighed og skænk dens lys som din
ånds gave til livet.
Dette essay blev bragt i Kunstavisen
02/2008 i anledning af udstillingen ”Store Armbevægelser” på CopenhART Gallery
28. februar-15. marts 2008.
Leo
Tandrup (født 1935), mag. art i historie,
lektor ved Historisk Institut på Århus Universitet 1968-2005. Medarbejder ved
Kr. Dagblad 1981-89, ved Jyllandsposten 1988-94 og ved Kunstavisen siden 1997.
Desuden forfatter til en række bøger. Dr. phil. 1979 på et værk om Chr. IV’s
udenrigspolitik. Derudover bl.a. smagsdommer på DR2 i 2005.
’De tre årstider – den fjerde
glemmer vi’, 73 x 100 cm., olie på lærred.