Samtid og eftertid i hård kappestrid med omgivelserne.

 

Den synes, som er hensigten med version 2.0 og 3.0 af udstillingsserien 'The Garden' i Aarhus primært baserer sig på omfang. Der er dog gudskelov ikke så få lyspunkter i scenariet.

 

******

Der kan siges og skrives meget om Aarhus og den omkringliggende regions rolle som kulturhovedstad i 2017. Ikke mindst på billedkunstsiden har man oplevet mere eller mindre vellykkede tematikker udfolde sig i distriktet. Netop nu kulminerer tingene med fortsættelsen af et udstillingskoncept, der er iværksat på ARoS med en historisk beskrivelse af det tæmmede landskab.

 

I byrum og i landskab

Version to og tre af konceptet 'The Garden' udspiller sig i Aarhus byrum og primært i landskabet langs kysten fra Tangkrogen til Ballehage. Nutiden skildres i centrum og fremtiden i naturen. I relation til det første forløb har jeg valgt at fokusere på de indslag, som umiddelbart lader sig beskue, da der findes masser af samtidsforankrede kunstværker i det skjulte. Her havde jeg dog gerne set Mark Dion's skeletterede søko i en montre tilføjet diverse effekter i en langt mere central rolle, end tilfældet er i kraft af en placering på Naturhistorisk Museum.

 

Heldigvis kan andre værker tematiseret i 'The Present' iagttages samlet i udstillingsmiljøet 'O' Space, hvor man blandt andre hos Lucien Castaing-Taylor og Véréna Paravel, E.B. Itso samt Cyprien Gaillard trækker glimrende på videokunstens egenskaber. Bosniske Ismar Cirkinagic finkæmmer stadig muligheden for at bringe sit hjemlands natur ind i kunstrummet. Her ved hjælp af flora, tørret og indrammet smukt og poetisk. Det er dog finske Pia Sirén med installationen 'VISTA' og Rune Bosses transparente natursyn, der står smukkest i helheden i 'O' Space. Siréns bjerglandskab forarbejdet af presenninger står helt magisk i rummets rå miljø.   

 

Er nutiden forudsigelig og på mange måder forankret i et behov blandt kunstneren for at fremstille værker, som forholder sig til samtidskunstens evindelige "undersøgelser" af dette og hint, og hvor distance og kalkulation er en del af kunstscenens identitet, kan man kun gætte på, hvordan det ser ud i fremtiden.

 

Når ord er unødvendige

Med 'The Garden' har organisationen bag ARoS sat en triennale i gang, der afløser 'Sculpture by the Sea', som indtil for to år siden kunne opleves langs kysten ved Aarhus Bugt. I dag har man valgt en model, der indbefatter langt færre værker; men til gengæld skulle kvaliteten for nærværende være højere.

 

Man finder således virkelig substans i forbindelse med Doug Aitkens installation 'The Garden' ved Østhavnsvej. Her er ord unødvendige. Eller sagt på en anden måde: Kunstværket eksisterer på et grundlag af eftertænksomhed og et potentielt behov for beskueren at bringe sig selv i en meditativ tilstand i periferien af et hektisk byrum - det vil sige, indtil en hvidklædt person med en rød beskyttelseshjelm dukker op i miljøet og smadrer hele installationens indbo. Stilheden brydes, når man mindst venter det. Det samme vil man opleve i udstillingsperioden.

 

Katherina Grosses rød-hvide transformation af landskabet ved Mindeparken har, inden udstillingen overhovedet åbnede, været udsat for en heftig debat. Faktisk beviser dette vel blot, at billedkunsten, når den opleves som kontroversiel, stadig har en betydning som debatskabende udtryksform. Blot kan det ses som en smule ærgerligt, at denne diskussion blandt andet overskygger tilstedeværelsen af Alicia Kwades spejlmagi og finske Pulkkinen & Rautiainens Google Earth-kommentar inkluderende en ophængt personbil.

 

Håb for fremtiden

I flere sammenhænge optræder enkeltværkerne i hård konkurrence med landskabet, der ofte kan ses som en ulige størrelse at kæmpe imod. Spørgsmålet er, i relation til fremtidige versioner af kunstbiennalen i Aarhus, om det er hensigtsmæssigt at sprede sig ud på et så stort område? Man bør dog trods alt i samme åndedrag hæfte sig ved fremragende værker af Tomás Saraceno, Meg Webster, Max Hooper Schneider, Tue Greenfort og - ikke mindst Hans Rosentröm, der leger med publikums sanser med de indbyggede lydeffekter i forbindelse med en til lejligheden opført gotisk kirkeruin. 

 

Fremtiden ser ikke så slem ud, som man kunne frygte, og mon ikke man fremover kan opleve triennaler med en vis intensitet efter en evaluering af den nuværende? Ambitionerne er store, scenen ligeså og kunst produceres til stadighed. Så gælder det blot om at få proportionerne til at balancere.

 

'THE GARDEN - THE PRESENT'

Lokaliteter spredt ud over Aarhus by

'THE GARDEN - THE FUTURE'

Strækningen fra Tangkrogen til Ballehage i Aarhus

Til den 30. juli 2017

 

Se billeder fra begivenheden HER>