Samtidens skulptur lever og har det glimrende

 

Ni værker på en udstilling lyder ikke umiddelbart af meget, men når form og sensibilitet går i overensstemmelse som hos Christine Overvad Hansen, er det nok.

 

******

Umiddelbart mens jeg står og læser teksten på væggen, som har til hensigt at skabe en bevidsthed hos museumsgæsten om formålet med Christine Overvad Hansens udstilling på Holstebro Kunstmuseum, fornemmer jeg, at et eller andet går i bevægelse bag mig. Jeg havde allerede registreret en skulptur indeholdende en cirkulær organisme af strudsefjer, og det var den, der satte sig i gang.

 

Således bringes jeg en anelse ud af fatning i gennemlæsningen af udstillingens præmis, men det gør ikke noget. Teksten er nagelfast, og kan læses til enhver tid. Dybest set er jeg her også - som, tror jeg, de fleste andre - for at se på kunst, og aktuelt er visionen til at overskue, da udstillingen samlet set består af ni skulpturelle enheder, hvoraf nogle få indbefatter installationens karakter.

 

Et abstrakt og organisk univers

Jeg vender tilbage til strudsefjerspropellen og gennemskuer, at en del af kompositionen består af et lille hoved, som ganske let lader sig overse i organismen. Jeg finder senere ud af, at der her er en tydelig reference til strudsen som et overlevende individ fra dinosaurernes epoke for millioner af år siden.

 

Med ét fremstår hele udstillingen med dens ganske få elementer helt anderledes. Alle de skulpturelle synteser er indbyrdes kendetegnet ved en divergens, som faktisk rammer beskueren med en stor lyst til at gå på opdagelse i et tilsyneladende abstrakt og organisk univers, som ganske vist er svært at tolke på, men som ikke desto mindre agerer stærkt som visuel association.

 

Således står det iagttageren frit for, om vedkommende vil interpretere sig selv grøn i hovedet; men jeg vælger at fremdrage referencer bagud i kunsthistorien - vel vidende, at den slags krumspring ikke er noget, man ser ukritisk på i samtiden. Alt, hvad der kunne bringe reminiscenser frem om sen modernisme, er typisk ikke elsket på nutidskunstscenen. Det er der imidlertid ikke noget at gøre ved.

 

Masser af mystik

Således spiller raffinementet en afgørende rolle i en skulptur, som spejler sig selv i en tilsvarende form, som er placeret i en alternativ finish uden for udstillingsrummets høje vinduesparti. Forskellen findes til dels i proportion, men især i overfladen og kunne således illustrere et tidsperspektiv, som underbygger den glatte finish i den indvendige udgave i relation til den stofligt patinerede materialitet, man oplever på den udvendige version, som ser individet sit eget spejlbillede som brugt og slidt? Tanken er besnærende.  

 

I det hele taget rummer Christine Overvad Hansens udstilling en masse mystik, men den kan faktisk sagtens ses på grundlag af de enkelte værkers individuelle egenskaber. Nogle vil råbe Giacometti, Matisse, Jean Arp eller Erik Thommesen, og fred være med dét. Selv vælger jeg at spadsere undrende rundt blandt værkerne blot for at få bekræftet, at samtidsskulpturen har det glimrende og er fuld af liv, når form og sensibilitet går i samklang.

 

CHRISTINE OVERVAD HANSEN - HARD CODING SOFT TACTICS

HOLSTEBRO KUNSTMUSEUM

Museumsvej 2A, Holstebro

Til den 3. april 2022

 

BLÅ BOG

Christine Overvad Hansen, født 1988 i Gørlev.

Uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi i København 2009-2016.

Debut på Charlottenborgs Forårsudstilling 2010.

Repræsenteret hos Gether Contemporary i København og med en bred vifte af udstillinger i ind- og udland bag sig.

Modtog i 2016 Horsens Kunstmuseums Kunstpris og i 2020 Astrid Noacks Legat.

Bor og arbejder i København. 

 

Se billeder fra udstillingen HER>