Pletskud og få fejlskud af fotokunstens legende

 

Museum Jorn i Silkeborg viser amerikanske Cindy Sherman, og hvorfor det iscenesatte fotografi som kunstnerisk medie er oplagt og samtidigt problematisk

 

******

Det forekommer påfaldende, når man gennemgår den epokegørende amerikanske fotograf Cindy Shermans værker, at de mest velfungerende trækker spor tilbage til det tidlige portrætmaleri, før der var fotografiapparater og fotoredigeringsprogrammer til rådighed for bildende kunstnere. Til gengæld besidder fotografiet nogle aspekter, som maleriet aldrig vil komme i nærheden af - af den simple årsag, at maleriet er en proces grundfæstet i langsommelighed.

 

Glamour og evig ungdom

I en serie fotografier på den aktuelle udstilling på Museum Jorn i Silkeborg, kan man blandt meget andet opleve værker, hvor Cindy Sherman fantaserer over et antal karakterer, der - som altid - spilles af hende selv. Figurerne i billederne fremstår næsten som satireskildringer af kvinder, der har til fælles, at de optræder som fiktive stereotyper fra et Hollywood-miljø, hvor identiteten er bundet op på livssynet om evig ungdom og glamour.

 

Det er Sherman selv, som har lagt ansigt og krop til disse mange arketyper. Det er også hende, som optræder på de øvrige værker på udstillingen, og denne bevidsthed om iscenesættelse kan sagtens betragtes på flere niveauer, da den fungerer som en styrke, fordi kunstneren i sagens natur altid har modellen i nærheden, men samtidigt som et handicap i kraft af, at hun er fanget i selviscenesættelsens snærende fængsel.

 

Udstillingen på Museum Jorn har sit afsæt i en tysk kunstsamling, og museets repræsentanter gør meget ud af at berette om en af klodens mest banebrydende kunstfotografer, som handles til astronomiske beløb. På et tidspunkt bliver man således præsenteret for et værk, der har været stjernedyrt, og netop dette fotografi står som et ret middelmådigt kunstværk i en helhed, som faktisk fremstiller langt mere interessante og bevægende arbejder.

 

I samme øjeblik som dette fotografi optræder for beskuerens øjne, bliver man klar over, at fotokunsten ofte har sine komplicerede sider. Billedet rummer ikke væsentlige koloristiske karaktertræk, kompositionen er mildest talt flad og de øvrige optiske konditioner sætter ikke noget videre i gang hos beskueren.

 

Fokus på kvinderollen

Til gengæld sker der noget, når Cindy Sherman går til grænserne i sine bearbejdelser af sin egen identitet. Hun optræder som skræmmende klovn, i surrealistiske tableauer og - ikke mindst - som en model, der sagtens kunne ses på modemagasinernes covers. Det sidste er ikke tilfældigt, da man faktisk i de seneste år har kunne se Sherman optræde på forsiden af magasinet Harpers Bazaar, hvor hun har repræsenteret blandt andre Gucci, Dolce & Gabbana og Marc Jacobs.

 

I det hele taget synes det, som Cindy Sherman i sit udgangspunkt bruger de miljøer, hun ironiserer over, men der er flere indgange til kunstnerens motivverden. I serien 'Disasters' fra sidste halvdel af 1980'erne gør hun således op med det æstetisk rigtige fotografi, hun ellers har benyttet sig af indtil da.

 

Ganske vist optræder der masser af korn og tekniske ukorrektheder i de primært sort-hvide billeder fra 1970'erne, men disse værker med fællestitlen 'Untitled Film Still' rummer ikke desto mindre elementer fra en allerede dengang svunden tid. Her handler det om fokus på kvinderollen i 1940'erne samt 50'erne og 60'ernes filmindustri. Indholdet er svært at gennemskue; men historien fortælles enkelt og kontant hvilket bevirker, at man ser gennem fingre med lidt støj på overfladen.

 

Det er dog ikke ubetinget, at Cindy Sherman altid slipper overbevisende fra sine selviscenesættelser; men med en vis grad af humor indbefattet i regnskabet kan man som bekendt slippe af sted med meget - og her undlader jeg behændigt at nævne, at langt de fleste af udstillingens værker vises indrammet bag glas, som reflekterer fotografierne på en ikke helt funktionel måde. Heldigvis fremstår de centralt placerede billeder eksemplarisk bag museumsglas, og denne detalje udgør en forskel, som kan ses og næsten føles.     

 

BLÅ BOG:

Cindy Sherman, fotograf

født 1954 i Glen Ridge, New Jersey, USA

Hun begyndte som maler, men udviklede sig som selviscenesættende fotograf fra 1977

Hun er rigt repræsenteret på museer og i samlinger verden over

Den aktuelle udstilling er blevet til i samarbejde med den tyske kunstsamler Thomas Olbricht

 

CINDY SHERMAN

MUSEUM JORN

Gudenåvej 7-9, Silkeborg

Til den 10. december 2017

 

Se billeder fra udstillingen HER>