Papfar tilbage på ARoS – nu officielt

Søren Behnckes udstilling ’Candle with Hare’ vises til 7. december på ARoS Århus Kunstmuseum.

Under dække af en improviseret polterabend lykkedes det i 2004 billedkunstneren Søren Behncke at placere en overdimensioneret slangebøsse af pap ved foden af ’Boy’, den store skulptur af Ron Mueck, som nærmest udgør et vartegn for kunstmuseet ARoS i Århus. Objektet blev hurtigt fjernet af museets personale; men i mellemtiden var denne performance blevet grundigt visuelt dokumenteret.

Bølgepap

Nu er Søren Behncke – Papfar – tilbage på ARoS; men denne gang i museets vestfløj og officielt udstillende og iscenesat. Her vises et bredt udvalg af kunstnerens arbejder fra de seneste år, disse hovedsageligt fremstillet i bølgepap. Et materiale, der er blevet et umiskendeligt kendetegn for Behncke, der ikke har nogen kunstakademisk uddannelse.

Via den grafiske branche og en karriere som tegneserietegner havnede Behncke under synonymet Papfar i streetart-miljøet, hvor han foretog indgreb i byrummet ved hjælp af sine flygtige og let nedbrydelige papobjekter.

I mellemtiden har eksperimenterne haft deres umiddelbare afsæt i netop bølgepappet og de muligheder, som findes i dette uprætentiøse emballeringsmateriale, som samtidigt er skrøbeligt. Man bør i hvert fald under ingen omstændigheder skovle våd cement i en pink cementblander, som optræder på udstillingen i størrelsesforholdet 1:1. Den vil bukke under omgående for vægten.

Humor og alvor

I en 7-eleven-reklame, hvor tallet syv blot er erstattet af ni, rammer Papfars humor det morbide, og samtidigt fungerer værket som en kommentar til terrorhandlingen i New York i 2001. Terror udgør også temaet i et vejskilt, hvor fodgængeren på skiltet er blevet forsynet med et bælte af sprængstof.

I det hele taget beskæftiger Søren Behncke sig med ironiske signaler i de vægbaserede værker. Her kredser motiverne om detaljer, man kender fra tegneserieverdenen. Udførelsen associerer til samme univers og det er sjovt og underholdende at gå på opdagelse i disse mixed media-arbejder, der sammenfatter humor med langt mere alvorlige problematikker, som kan være af storpolitisk eller mere dagligdags karakter.

To værker på udstillingen ’Candle with Hare’ – en elegant omskrivning af ét af emballageindustriens mest brugte statements – skiller sig ud rent proportionelt. Det ene er et værk, som udgør et enkelt grafisk udført ansigt, som man har kunnet se i adskillige udgaver og størrelser på Søren Behnckes tidligere udstillinger. Aktuelt er det stort og ophængt i loftet, således at publikum er i stand til at gå under det og stikke hovedet op i værket, hvori der kører en video skildrende én af Papfars aktioner. For at skabe lidt ekstra dramatik i forbindelse med begivenheden, har man indlagt lyden af en flyvende helikopter.

Traktoren og en nøgle i ryggen på H.C. Andersen

Et andet større værk på udstillingen er Søren Behnckes måske kendteste skulptur, som er en Ferguson-traktor i naturlig størrelse udført i – ja, naturligvis – pap. Dette værk er blevet købt af medicinalvirksomheden Novo Nordisks tidligere direktør Mads Øvlisen – og til dagligt er den at finde i receptionen på koncernens hovedsæde i Bagsværd.

I forbindelse med udstillingen på ARoS udstilles en serie fotografiske dokumentationer af nogle aktioner, som Papfar udførte tidligere på året i New York. Bl.a. blev en stor statue af en siddende H.C. Andersen forsynet med en kæmpe papnøgle i ryggen, så man kunne trække eventyrdigteren op og derved kalde ham til live igen, så han ville være i stand til at iagttage verden anno 2008. De eventyr, der eventuelt ville komme ud af en sådan genfødsel, kunne man forstille sig som noget i retning af ”Den lille pige med mobiltelefonen”. Dette er naturligvis utænkeligt, men Søren Behncke fortæller til gengæld nutidens eventyr visuelt med sine underfundige og fragile kunstværker.

Afslutningsvis er det vel relevant at spørge ARoS’ inspektør Mona Jensen, hvor den store slangebøsse, som ’Boy’ skulle fordrive tiden med tilbage i 2004, befinder sig i dag. Jeg bliver forsikret om, at den opbevares på et ikke nærmere defineret sted i museets magasiner, for som hun siger: ”Vi smider aldrig noget ud!”