NYHEDER Siden er opdateret d. 22. marts 2019

 

Forside

Kontakt

CV

Maleri

Grafik

Arbejder på papir

Film

Fotoalbum

Blog

Skitseblokken

 

 

NYT FRA VÆRKSTEDET

 

 

 

 

"Denne signatur kan ikke lade være med at drage en parallel til Neil Youngs skelsættende album Rust Never Sleeps fra 1979, hvis titel dels er en apropriation af en rustolie-annonce og et statement fra kunstneren, som med albummet sætter en ny dagsorden og udfordrer punken i en erkendelse af, at rock'n'roll enten må gå nye veje eller dø"

Signaturen, som der refereres til i citatet, tilhører Trine Rytter Andersen, og hun har på vegne af kunstportalen Kunsten.nu været på besøg i Viborg Kunsthal for at se på og vurdere udstillingen med den lange og konstruerede titel 'Power Floats like Money, like Language, like Theory', der rummer et primært værk af Mikkel Carl. Jeg har læst anmeldelsen med stor interesse, da jeg besøgte kunsthallen ved åbningen af udstillingen. Her oplevede jeg en fascinerende rumlig konstruktion, der er opbygget som en enkel labyrintisk enhed udført i "snydemetal". Dette betyder, at kunstneren har skabt en overflade i træplade, der ved første øjekast kunne ligne metal med rustspor, hvilket anmelderen også antyder. Betydningen af Neil Youngs 'Rust Never Sleeps', som også er filmatiseret, vil jeg dog tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved. Jeg så filmen, og kedede mig bravt, da jeg så den dengang tilbage omkring 1980. Til gengæld var det sjovt at fotografere udstillingen i Viborg, og billeder derfra kan ses HER>

Udsnit af Mikkel Carls konstruktion i "snydemetal", som for tiden kan ses i Viborg Kunsthal

 

"Sophia Kalkaus værker har en udpræget sanselighed, der drager og appellerer til os kropsligt og indbyder til eftertænksomhed og fordybelse i en ellers hektisk og flygtig verden"

Citatet er forfattet af Caroline Nymark Zachariassen, som er museumsinspektør på Kunsten i Aalborg, og samtidig kurator på udstillingen 'Sophia Kalkau - Stoffet og ægget', der åbner på museet d. 28. marts. Jeg bliver egentlig ofte lidt skeptisk, når ord som "fordybelse" og "sanselighed" optræder i en pressemeddelelse, men naturligvis bør man iagttage enhver udstilling ud fra sine egne principper, og efterfølgende sætte sine egne ord på. Det er der aktuelt rig mulighed for, da udstillingen i Aalborg optræder på min liste over kommende anmeldelser. Værkerne af Sophia Kalkau kan ses på Kunsten frem til d. 11. august.

Sophia Kalkau: 'Black Matter I' 2012 (pressefoto: Kunsten Museum of Modern Art, Aalborg)

 

Hippieanarkisten på HEART

Man kan sige, hvad man vil om Wiliam Skotte Olsen, der levede i tidsrummet 1945-2005, men som billedkunstner fulgte han i hvert fald ikke - trods en marginal tilknytning til kunstakademiet i København i en periode - de slagne genveje med henblik på at erhverve sig en klassisk kunstnerkarriere. Skotte Olsen var stærkt knyttet til miljøet omkring beatorkestret Steppeulvene i 1960'erne, og hans instrument var violinen, men det var som maler, han for så vidt slog igennem i en bred kulturel forstand i det "glade" årti, og nu har man på kunstmuseet HEART i Herning valgt at sætte fokus på en kunstner, der er svær at placere i et stilistisk perspektiv. Skotte Olsen var vel, hvad man med en slidt frase kunne beskrive som "en skæv eksistens" i det kulturelle miljø, og netop derfor er det faktisk helt rart at se ham foldet ud i et musealt forum. Det skæve må vel primært forankre sig i en tilværelse præget af misbrug, og angiveligt har man på museet valgt at udstille en skurvogn, som udgjorde Skotte Olsens hjem i de seneste år af hans liv. Udstillingen 'Bevidst koks' åbner på HEART d. 23. marts og jeg har planlagt en anmeldelse af udstillingen, der i øvrigt kan ses frem til d. 8. september.

  

Wiliam Skotte Olsen malede på alt og således også skurvognen, som udgjorde hans hjem i årevis (foto: HEART)

 

Massiv kritik af nyt Munch-museum i Oslo

"Jeg er vældig skuffet over, at man har valgt at forandre en så vigtig del af projektet!" Udtalelsen er ifølge Kristeligt Dagblad fremført i den norske avis Aftonposten af den norske arkitekt Helle Søholt, som var formand for den jury, der enstemmigt valgte den spanske arkitektvirksomhed Abalos & Herreros' forslag til et nyt Edvard Munch-museum i Oslo. Årsagen til udtalelsen skal findes i, at bygherren Kultur- og idrettsbygg Oslo KF har valgt at erstatte den planlagte glasfacade med aluminium. Resultat ifølge farvedesigneren Dagny Thurmann-Moe til norsk TV2: "Bygningen er trist og dyster og aluminiumsfacaden reflekterer lyset alt for lidt". Medlem af Oslo Byråds kulturudvalg, Rina Mariann Hansen fra Arbejderpartiet, er ikke overraskende uenig med de mange kritikere. Hun udtaller til TV2: "Jeg er optaget af, at vi ikke fælder dom over det nye Munch-museum før det faktisk står færdigt, og lyset bliver tændt derinde". Den estimerede pris for det nye Munch-museum: To milliarder danske kroner! Museet forventes at åbne i 2020.

Det nye Munch-museum i Oslo begynder at tage form, men kritikken af bygningens facade er massiv (foto: Tore Meek/Ritzau Scanpics)

 

2018 i billeder

 

DRY POINT

Et minut med koldnålsradering

- en video af

Jacob Nielsen

 

EFTERÅR-

VINTER

2018-19

 

BILLEDER FRA

BERLIN 2018

 

NYE ANMELDELSER:

 

"Eneren Rita insisterede på surrealismen indtil et tidspunkt"

Særudstilling med Rita Kernn-Larsen på Kunsten i Aalborg

"Kunstneren i en musikalsk understrøm af farve og fortælling"

Jens Birkemose på Museum Jorn i Silkeborg

"Natur og arkitektur i harmoni"

Utzon Center i Aalborg udstiller norsk stjernearkitekt

"Færdigheder for øjet, øret og forstanden"

Ursula Nistrup stiller spørgsmål vedrørende klodens fremtid på Holstebro Kunstmuseum