Lars Svanholm Nyheder

N Y H E D E R

Webmaster og editor in chief: Lars Svanholm | Hosted by Alphasite

Siden er opdateret 29. januar 2012

Forside

Data

Maleri

Grafik

Links

SKITSEBOG

NYT FRA

VÆRKSTEDET

Mørkets hjerte

Et hjerte er noget, der banker. Ganske vist ikke i samme takt, som de amerikanerbiler, som Ingvar Cronhammar er så fascineret af – og slet ikke i samme frekvens som i de motorer, som man finder i Nascar-racerne på de ovale baner i Guds eget land. Her hamrer køretøjerne af sted med op til 300 kilometer i timen, og ofte er der kun få centimeter mellem de brølende monstre. Der er noget ved det monstrøse – og vidste man ikke bedre, kunne man såmænd godt fristes til at tro, at billedkunstneren Ingvar Cronhammar var en menneskeliggørelse af et sådant væsen; men hvis man har truffet den store halvsvensker, ved man at det faktisk er et følsomt hjerte, der banker inde bag det – oftest – sorte jakkesæt. Og når mørket omslutter hans maskinelle skulpturer, bliver disse også symbolet på noget forgængeligt. Som om, når de går i stå, ryger de til skrot som al anden industriel overskud. Det gør de blot ikke! Enhederne er ikke konstrueret med henblik på produktion – endsige nogen som helst anden rationel funktion. De skal blot stå og være til stede for at blive iagttaget, dér i mørket. Kunstneren selv holder sig tæt på hovedudgangen, som forventer han, at hans værker kan skabe en farlig situation. Desværre forholder det sig ikke sådan. Der er ikke skabt grobund for en katastrofefilm, hvor mennesket mister kontrol. Det hele er timet og tilrettelagt ned til den allermindste detalje… På millimeter, faktisk! Ingvars favorite assistant Bjørn Christensen går tilfreds rundt i scenariet med en øl i hånden under åbningen af ’Mørkets Hjerte’. Han har al mulig grund til at være tilfreds, da hans mission er udført… Nok en gang. En anden af de modne karakterer, digteren Peter Laugesen afholder en åbningstale, hvor både metaforer og sammenligninger giver en form for mening til de tonstunge værker. Der fokuseres på muligheden for at se bagud, og samtidigt chancen for måske at give et bud på, hvordan fremtiden tager sig ud. I forhold til det første, er der ingen grund til at være sentimental og med hensyn til det sidste, kan man vel blot håbe det bedste. Jeg går en tur i udstillingen med min sponsor-øl. Det er stort, dét her… Og mørkt! De grønne mænd, der indikerer, hvilken vej man kan gå, hvis helvede bryder løs for alvor, stikker pludseligt i øjnene og fungerer med ét som komplimentære komponenter i modspil til monumenternes rødbrune finish. De skriger i øjnene, de grønne mænd. Jeg må ud! Jeg er blændet… Ikke desto mindre finder jeg boden med sponsor-øl. Dét her skal skylles ned.

Ingvar Cronhammar: ’Vigalant’, 1990.

Peter Laugesen (tv.) i samtale med denne hjemmesides redaktør (foto: Jørgen Kjærgaard)

”Quinn er en kunstner, der – som også Lemmerz – tager fat om de helt store, eksistentielle og filosofiske temaer i en direkte men samtidig meget nutidigt opdateret forlængelse af den klassiske kunsts udtryk, virkemidler og teknikker helt tilbage til de gamle grækere”

Mette Sandbyes anmeldelse i Weekendavisen af den netop åbnede udstilling på museet Kunsten i Aalborg med den britiske kunstner Marc Quinn har frembragt en vis nysgerrighed hos mig. Quinn er én af de britiske kunstnere, der i de seneste år har fundet et udtryk, som er forankret i det stærkt provakatoriske; men efter Sandbyes beskrivelse at dømme, er der mening med galskaben. Første gang, man rigtigt for alvor fik øjnene op for Quinn på den store kunstscene, var da han i 1991 lavede et aftryk af sit ansigt ved hjælp af 4, 5 liter blod, som var tappet fra kunstnerens egne årer. Dette værk er placeret i en beholder, hvor det konstant befinder sig i en temperatur på -17 grader. Han har gentaget processen hvert femte år siden – og på dén måde er han naturligvis altid sikker på at have frisk blod i årerne. Udstillingen ’All of Nature Flows Through Us’ kan ses på Kunsten i Aalborg frem til d. 29. april. Så der er god tid…

Marc Quinn: ’Self’, 1991.

Egotrips i Kunstbygningen

Videoinstallationer fungerer som bekendt i mørke – og det samme gælder almindelige, gammeldags, strimmelfilm. Derfor fremstod Århus Kunstbygning (og her insisterer man tilsyneladende på, at bolle-å’et stadig er det eneste rigtige) ved åbningen af en ny udstillingsserie ret dystert indvendigt. Man har som bekendt valgt et tema, der følger kalenderåret i Kunstbygningen. Efterfølgende laver man så en såkaldt ”open call” med afsæt i det aktuelle tema, som i år er EGO! Altså jeg’et skildret af forskellige kunstnere – og med vekslende held. Et af de absolut mest interessante indslag udgør Jette Hye Jin Mortensen med videoforløbet ’Tell it the way they tell it’, som kan ses i Kunstbygningens ottekantede sal – i daglig tale ”rotunden”. På seks skærme udspiller der sig en handling med en masse tale og et større antal aktører, som tilsyneladende befinder sig i et meditativt miljø. I underetagen finder man et højst ejendommeligt; men også fascinerende indslag af Ulrik Heltoft, der har ladet placere fire 16 mm. filmfremvisere midt i lokalet, hvor de projicerer lige så mange sort-hvide forløb op på væggene. Disse handler tilsyneladende om fire forskellige ego’er i fire forskellige tidsaldre, og projektets old school-udtryk finder jeg faktisk interessant. Der er meget andet i mørket, og her forstår jeg ganske enkelt ikke, hvorfor vi endnu en gang skal trækkes med Peter Lands tåbelige danseri (i bar figur – and so what?), som er gennemtæsket både på ARoS og Louisiana. Folk i branchen må vel regne video’en som et hovedværk? Fred være med dét; men hvad laver værket nu på Århus Kunstbygning? Det samme kan man vel i nogen forstand sige om Lilibeth Cuneca’s ’Ego Song’, som dog forholder sig til temaet; men som samtidigt har været vist på Statens Museum for Kunst. Jeg sad selv en overgang i Kunstbygningens udstillingsudvalg, og ét af den kunstneriske leders mantra’er var netop, at man ikke udstiller kunst, som har været vist i andre udstillingsinstitutioner herhjemme. Den pågældende leder er ikke længere i institutionen, så nu gælder andre principper tilsyneladende…? læs mere>