Videokunstens ulidelige sværhed
Shirin Neshat’s videoværker befinder sig i
grænseområdet mellem dokumentar og kunst. De levende billeder er på samme tid
skræmmende og ufatteligt smukke
Jeg havde
mulighed for at se den internationalt anerkendte videokunstner Shirin Neshat’s
udstilling, der åbnede på Kunstmuseet ARoS i Århus for nyligt. Det samlede
koncept består af fem individuelle videoværker, der vises i hver sin, til
lejligheden opbyggede, biografrum. ’Kvinder uden mænd’ (Women without men) har
man kaldt udstillingen.
Blindende mørke
Jeg kommer
ude fra dagslyset og finder hurtigt, stedkendt som jeg er, salen for skiftende
udstillinger på niveau 1. På ARoS opererer man ikke med etager. Jeg går frem
efter et tilfældighedspricip – og udvælger en film, som afspilles i et
bælgravende mørkt rum. Når man kommer udefra er det som at stikke hovedet ned i
en spand tjære. Jeg følte mig som blind.
I samme
moment begynder forestillingen. Lyset fra lærredet gør mig i stand til at
orientere mig sporadisk i det mørke lokale. Jeg opdager en række bænke midt i
rummet, jeg sætter mig og finder ud af, at jeg befinder mig alt for tæt på
lærredsoverfladen. Det levende billede fremstår sløret og uoverskueligt. Efter
en tid åbner to tilsvarende overflader sig på hver side af det centrale lærred
– og dermed fremstår handlingen i triptykonformat. Bænkerækken synes nu i endnu
højere grad fejlanbragt. Jeg rejser mig og stiller mig ved bagvæggen. Nu åbner
panoramaet sig for mig; men jeg havde gerne oplevet værket på større afstand.
Spekulationer
Neshat er
en blændende billedmager. Alle scener synes at fremstå gennemarbejdede og
fantastisk smukke. Som maleri med levende billeder og skåret efter et klassisk
princip. Jeg nyder, hvad jeg iagttager; men samtidigt begynder en underlig fornemmelse
at snige sig ind i min underbevidsthed. I samme moment, som jeg registerer det
lydproportionelle i værket, begynder de gennemgående spekulationer at trænge
sig på. Det sker ganske ofte, når jeg prøver at opleve denne symbiose mellem
det levende billede og det kunstneriske element. Hvad er det lige, jeg kan
bruge dette til?
Jeg skifter
imellem de fem rum. Handlingerne i værkerne er vidt forskellige. Jeg ser bl.a.
et skræmmende forløb, hvor en mager, ung kvinde tilsyneladende er endt et sted,
hvor det som kvinde ikke er rart at befinde sig. Måske et bordel? Jeg kommer
ind midt i dét, der fremstår ret overordnet som en handling. Pigen flygter fra
stedet og opsøger et badehus, hvor hun skrubber sin anorektiske krop til blods.
Et skræmmende billede!
Smukt, skræmmende og fascinerende
Tingene
begynder nu at give mening. Handlingerne udspiller sig i mellemøstlige miljøer
og rummer kommentarer og referencer til samfund, hvor religion er et
livsgrundlag og hvor patriarkalismen er indiskutabel som familært fundament.
Shirin
Neshat skaber smukke, skræmmende og fascinerende billeder af en verden, som i
sig selv har sin egen æstetik. Hun viser virkeligheden på både godt og ondt.
Hun viser en virkelighed, som er lysår fra denne blogskribents trygge arbejdsværelse.
Hermed er ’Women without men’ anbefalet. Men giv jer god tid. Udstillingen kan
ses på ARoS Århus Kunstmuseum indtil 25. maj.
Shirin Neshat