Særudstilling besvarer ikke alle spørgsmål om neandertalerne. Heldigvis!

Myterne og mystikken om Homo sapiens' forfædre vil eksistere til evig tid, men nye nuancer vil til stadighed dukke op, som de har gjort det siden midten af 1800-tallet.

******

"Du er ikke det menneske, du tror, du er"! Påstanden er en del af det auditive element i en installation, placeret centralt i udstillingen 'Neandertaler - I mammutjægernes land' på Moesgaard Museum ved Aarhus. Hvis man skal iagttage det hele ud fra, at vi som individer er endt i, hvad man kunne definere som civilisationens blindgyde, er der muligvis noget om postulatet, der fremføres af en rolig kvinderøst.

Sensationelt fund af knogler

Hvad der kunne overraske enkelte, kan i det samme ses som en rejse tilbage i tiden, og hvad der måske kan virke endnu mere forbløffende, ville være, at kulturmønstret, som er udviklet gennem få tusinde år, faktisk udgør et forsvindende afgrænset tidsafsnit i forhold til de hundreder af tusinde år, hvor neandertalerne eksisterer som mennesketyper, indtil arten uddør over en længere periode for omkring 30.000-40.000 år siden.

Nutidens kendskab til neandertalerne er dog relativt nyt og har sit historiske afsæt i en begivenhed, der fandt sted i dalen Neandertal i nærheden af Düsseldorf i 1856. Opdagelsen af 16 knogler under rydningen af nogle aflejringer i en hule kendt som "Feldhofer Grotte", gav anledning til en sensation. Med ét kunne man afskrive Det Gamle Testamentes skabelsesberetning, som antydede, at verden blot var få tusinde år gammel.

Hvordan man dræber en mammut

Således blev der vendt op og ned på hele menneskets historiske fortælling, og siden da er der forsket grundigt og til bunds i neandertalerne og deres livsvilkår. Det er klart, at denne mangeårige forskning har afstedkommet nogle afsløringer af hvilke individer, vi har med at gøre, og allerede ved indledningen til udstillingen på Moesgaard Museum får man via en livagtig animationsfilm et indblik i, hvordan man bevæbnet med spyd dræber en mammut.

Det giver sig selv, at en sådan proces er en udmattelseskamp, som neandertalerne kun kan vinde i kraft af, at de er stærke, og i sammenligning med deres senere efterkommere, Homo sapiens, i besiddelse af en langt mere massiv krops- og knoglekonstruktion.

Sprog og æstetisk forståelse

Som jeg antyder i rubrikken til denne anmeldelse, mangler man stadig - og vil sikkert gøre det i en rum tid - følgeslutninger vedrørende neandertalernes tilværelse. Man kan stille adskillige spørgsmål, som ikke umiddelbart lader sig besvare. Havde de for eksempel et sprog eller andre former for kommunikative værktøjer? Tungebenet, som er en lille knogle i struben, har hos neandertalerne samme form som hos det moderne menneske, så en form for verbal kommunikation kunne være mulig.

Til gengæld har man påvist en vis æstetisk forståelse hos neandertalerne. Det har været muligt, at tidsbestemme hulemalerier i spanske grotter, som undersøgelser har vist, er omkring 60.000 år gamle. Her kommer en form for billedsprog, og dermed kommunikation, ind i ligningen. Neandertalerne har muligvis opfundet den symbolistiske kunst længe før, der var tænkt på ekspressionister og impressionister - og hvad ved jeg?

Hvad jeg imidlertid ved, er at man på Moesgaard Museum har disponeret en smuk iscenesættelse med henblik på at fortælle historien om det, man ved om neandertalerne. Myterne om dem lever i bedste velgående, og mystikken er således intakt omkring vores fjerne forfædre, men nye nuancer vil til stadighed dukke op i landskabet - så alle spørgsmål kan heldigvis endnu ikke besvares.

NEANDERTALER - I MAMMUTJÆGERNES LAND

MOESGAARD MUSEUM

Moesgård Allé 15, Højbjerg v. Aarhus

Til den 1. august 2021

Se billeder fra udstillingen HER>