Den introverte æstetiker versus den udadvendte oprører

 

Når Museum Jorn viser spanske Joan Miró i selskab med danske Asger Jorn, får man en dybere indsigt i strukturerne af den frie og fabulerende kunst i 1900-tallet trods forskelle i temperamenter.

 

******

Man kan umuligt afvise, at en enkelt museumsgæst eller to vil trække den gamle kanin op af hatten »det kunne et barn også lave« under besøget på udstillingen med spanske Joan Miró og danske Asger Jorn på Museum Jorn i Silkeborg. Ikke desto mindre var der dybe overvejelser bag, når Miró efter et længere tilløb placerede en farveklat på et lille lærred i det klassiske mål 41 x 33 cm. i 1976.

 

Kunstværket som aktion

Ignorantens udsagn åbner naturligvis ikke for en kunsthistorisk konklusion af værket, der sagtens kan ses som dybt inspireret af det aktionsbaserede kunstværk. Her kunne man fristes til at nævne amerikanske Jackson Pollocks metode, der som bekendt allerede i slutningen af 1940'erne satte et lighedstegn mellem handling og maleriets endelige udformning.

 

Hvor man skal helt frem til midten af 1970'erne, inden Miró lavede det omtalte kunstværk, havde Asger Jorn allerede i tidsrummet omkring 1960 foretaget beslægtede eksperimenter, men disse forekommer i dag som den voksne kunstners leg med farve og tilfældigheder, og aktionskunsten udgør da også i dag blot en parentes i Jorns samlede værk. Her fandt Jorn spontanitetens grænse.

 

Hermed berøres blot et enkelt af de forhold, som gør en fælles udstilling med Asger Jorn og Joan Miró oplagt. Ganske vist blev Miró født i 1893, mere end tyve år før Jorn, og han døde 10 år senere end sin danske kollega, så derved kan man udlede, at han har haft 30 år mere til at udleve sin praksis end Jorn, som sikkert ufrivilligt efterlevede devisen om at leve stærkt og dø ung. Jorn blev kun 59 år gammel. 

 

Eksemplarisk kuratering

Perspektiveret i differentierende temperamenter oplever man dog ikke entydigt de to kunstnere som hinandens modsætninger. Ganske vist vil historien kæde Joan Miró sammen med en introvert karakter og Jorn som den udadvendte anarkist og oprører, og iagttager man de to personligheders samlede værk, vil man muligvis se en distinktion i mentalitet. Ikke desto mindre giver en eksemplarisk kuratering af den aktuelle udstilling et eminent flow i helheden.

 

Fortællingen om Miró og Jorn begrunder sig i høj grad i fælles erfaringer omkring det nye maleris forvandling til en variant af organisk surrealisme i begyndelsen af 1900-tallet. Et lille maleri af Miró fra 1924 med titlen (oversat til dansk) 'En rygers hoved' optræder næsten symbolsk, når man tænker Jorns korte liv ind i historien. Maleriet står dog perspektiveret i historien som et radikalt værk for sin samtid.

 

Miró og det kunstneriske mod

Udstillingen giver et gennemført indblik i ikke mindst Mirós metode. Værker forarbejdet på uprætentiøse materialer begaver udstillingen med en sjælden autenticitet og samtidigt forsyner den Miró med et kunstnerisk mod, som angiveligt var længe om at udvikles, men som ikke desto mindre giver et vink om, at vi har med en kunstner at gøre, som agerede i en uforanderlig proces.

 

I årene fra 1989 til 1991 udvikler Joan Miró samme med den spanske kunstner Josep Royo en serie kolossale gobeliner med fællestitlen 'Firbenet med de gyldne fjer'. Disse næsten tredimensionelle værker har en fortjent central placering i udstillingen. Her optræder de i selskab med Asger Jorn og Pierre Wemaëres gobelin 'Den lange rejse', som ellers har en permanent placering på Museum Jorn.

 

Det er muligvis ikke comme il faut at sætte Jorns gobelin op imod Mirós markant mere vitale værk, og om den direkte konfrontation mellem Jorns værk, færdiggjort som en del af en udsmykning til Statsgymnasiet i Aarhus i 1960, efterlader Jorn som - i bogstavelig forstand - sat til vægs i forhold til Mirós værker, vil jeg lade være mindre afgørende i vurderingen af en udstilling, der ubetinget giver en dyb indsigt i strukturerne af den frie og fabulerende kunst i 1900-tallet.

 

MIRÓ & JORN

MUSEUM JORN

Gudenåvej 7-9, Silkeborg

Til den 5. september 2021

 

JOAN MIRÓ

Født 1893 i Barcelona i Spanien, død 1983 i Palma de Mallorca, Spanien

Udstiller første gang 1910 på en udstilling arrangeret af Kommunalbestyrelsen i Barcelona

Uddannet ved Francesc Galis kunstskole i Barcelona 1912-1915

Rejser til Paris i 1920, hvorefter hans karriere udvikler sig i en primært surrealistisk retning.

Er repræsenteret i et utal af museale og private samlinger over hele verden.

 

ASGER JORN

Født i Vejrum ved Struer 1914, død i Aarhus 1973.

Uddannet ved Fernand Legérs Malerskole i Paris 1936-37 og på Det Kgl. Danske Kunstakademi 1938-40.

Medstifter af kunstnersammenslutningen Cobra i 1948. Grupperingen opløses i 1951.

Er repræsenteret i utallige private, offentlige og museale samlinger.

 

Se billeder fra udstillingen HER>