Med vægt på væskebalancen

 

Teknologien og naturvidenskaben i blid kollision med billedkunsten i første afsnit af et besnærende udstillingskoncept på Esbjerg Kunstmuseum

 

******

"Hvilken form har en vanddråbe?" Spørgsmålet sætter omgående nogle tanker i gang. Hvad er meningen? Er der tale om en fælde, som blot har til formål at illustrere modtagerens uformåen, når problemstillingen omhandler dråben udsat for tyngdekraft? Man kan dog være relativt sikker på, at et væskeelement, der én gang har sluppet sit flydende ophav i frekvensen, der går, inden den rammer en anden overflade, er mere eller mindre eksakt kuglerund. 

 

Væskernes bevægelse

Temaet er blot et ud af flere på udstillingen 'Wunderkammer 1 - flydende form', der netop nu finder sted på Esbjerg Kunstmuseum. Vi befinder os her i et miljø, der sammenstiller fysikken og teknologien med billedkunsten, og her optræder Ib Geertsens aldeles uvidenskabeligt baserede abstraktion med den symbolske version af dråbeformen, ligesom dråben som tårer spiller en rolle i forbindelse med Roy Lichtensteins ikoniske værk med den grædende kvinde som tegneseriefigur.

 

Her kan springet fra kunstens verden til Tomas Bohrs fysiske eksperimenter baseret på væskernes bevægelser forekomme stort, men de mange kunstværker på udstillingen - og der er mange - underbygger på mere end illustrativt niveau udstillingens eksperimentelle elementer. Tomas Bohr er professor i fysik ved DTU, og har sammen med Esbjerg Kunstmuseums kunstfaglige personale kurateret udstillingen, således at balancepunktet mellem fysik og kunst rammes forholdsvist klart.

 

Interaktion

Der er en tilsyneladende tendens i udstillingsmiljøerne, der går ud på, at interaktion bør spille en rolle i relationen publikum kontra kunstens rum og værk. Dette forhold er naturligvis plausibelt med mindre, der selvfølgelig går hat og briller i forestillingen, men det gør der heldigvis ikke i Esbjerg. Man oplever derimod, hvordan væsker opfører sig i diverse situationer, og her spiller formforankrede forhold ganske fascinerende ind.

 

Jeg nævnte til en indledning dråben og nogle få af de udstillede kunstværker, der kunne referere til dråbens figurlige udformning. Ved hjælp af forskellige, snedige mekanismer viser Tomas Bohr, hvordan vand bevæger sig for eksempel ud gennem et afløb. Her kan man som beskuer være medbestemmende i forhold til væskens form i processen ved hjælp af nogle håndtag, man kan dreje på, og dermed ændre på fluidets karakter.

 

Emner som eksempelvis hydrauliske spring tematiserer derforuden væskens bevægelser, og alt i alt er der meget at blive klog på i den videnskabelige del af dette blændende undrekammer, men kurateringen af den kunstneriske del udgør naturligvis et væsentligt element i udstillingssyntesen.

 

Overflødighedshorn af værker

Til en indledning kommer man ind i et rum, hvor en auditiv kulisse af Mai-Britt Boa - lyden af et vandfald - antyder, hvad der venter publikum i et overflødighedshorn af kunstværker. Her må selv en ihærdig kunstanmelder give fortabt, hvis alt skal nævnes, så det bliver ud fra punktnedslagets principper, at disse beskrives. Således er Bosch & Fjords gigantiske rødlakerede dråbeform umulig at overse, og i mindre skala, men med kunstnerisk overbevisning, kan man sige det samme om Carl Krulls magiske blyantstegninger, hvori de flydende elementer er perspektivskabende.

 

Det må være begribeligt, at flere kunstneres værker refererer mere direkte til temaet end andres. Ikke desto mindre er det en blændende oplevelse at iagttage Eske Kaths store maleri 'Hurricane Party', der er udlånt af kunstmuseet Aros. Her kan man opleve væske-tematikken som underspillet, men et uvejr set fra et fugleperspektiv kan rumme samme strøm som væske i bevægelse. Jeg er ligeledes stærkt fascineret af italienske Fabrizio Plessis morsomme fotoeksperimenter fra 1970'erne, der mere end antyder vandets ustyrlige strøm.

 

Der er meget at se på i forbindelse med udstillingen i Esbjerg, og skulle jeg insinuere et kritikpunkt angående kvantiteten, må det vel være, at mindre kunne gøre det, i hvert fald ud fra en analyse af det billedkunstneriske scenarie, der udspiller sig i de i øvrigt smukt orkestrerede rum. Men man har valgt at give fuld skrue, og dermed kan man vel udmærket antyde, at det er op til beskueren at tage de nødvendige valg i forhold til, hvilke værker man vil give ekstraordinær opmærksomhed.

 

'WUNDERKAMMER 1 - FLYDENDE FORM'

ESBJERG KUNSTMUSEUM

Havnegade 20, Esbjerg

Til den 17. marts 2019

 

BLÅ BOG

TOMAS BOHR

Født 1953 i København

Barnebarn af fysikeren og nobelpristageren Niels Bohr

Professor i fysik ved Dansk Teknologisk Universitet med forskningsområde i fluid dynamik, biofysik, kaos, turbulent og statisk mekanik.

Medlem af Det Kgl. Danske Videnskabs Selskab og Fellow of the American Physical Society.

Har publiceret omkring 100 artikler i internationale tidsskrifter samt udgivet bogen "Bevægelsens uberegnelige skønhed. Om kaos" i 1992.

 

Se billeder fra udstillingen HER>