McCarthy med det hele.
Er det en gal mand eller har vi at gøre med et
humanistisk menneske, der besidder et usædvanligt klarsyn? Under alle
omstændigheder er det chokerende at opleve den amerikanske multikunstner Paul McCarthy’s
udlægning af den mørke side af ”the american dream”.
Selviscenesættelsen.
På en
drømmeseng placeret i den såkaldte vestfløj på ARoS Århus Kunstmuseum ligger en
skikkelse fuldstændigt livløst, som i en dyb søvn. Vedkommende kunne også for
nyligt være afgået ved døden og nu anbragt i museumsrummet i en rolle, som var
han på lit de parade.
Personen
kunne være hvem som helst. En midaldrende mand med et gråt, tjavset fuldskæg og
iklædt en mørkeblå skjorte, der ser grundigt brugt ud. Han er nøgen fra livet
og ned, hvorved eksponeres en slap penis og et par blege, behårede ben.
Figuren er
en meget minutiøst udført afstøbning af den amerikanske billedkunstner Paul
McCarthy. Han befinder sig dermed i yderområdet af sin kæmpemæssige udstilling ’Head Shop/Shop Head’. Værket er langt
fra typisk for McCarthy. Det udgør et hypernaturalistisk selvportræt i
silikone, som rummer langt større referencer til en kunstner som Duane Hanson,
der tilfældigvis er udstillingsaktuel med sine plastisk gennemførte skildringer
af det amerikanske mareridt på kunstmuseet Arken i Ishøj.
Således
vælger Paul McCarthy at præsentere sig selv. Han er født i Salt Lake City i
Utah i 1945, men de sidste mange år har han boet og arbejdet i Los Angeles, tæt
på Hollywood, som han bruger i sine ejendommeligt voldelige
videoinstallationer, som har tætte relationer til filmmekkaets udtryk og
visuelle virkemidler.
’Dreaming’, mixed media, 2005
Hollywood.
I det hele
taget er McCarthy’s værk bygget op omkring scenarier, der i visse tilfælde gør
brug af netop Hollywoods overskudslager. Ikke fordi, at kunstneren forherliger
Hollywood, som han bl.a. beskriver som en ”imperialistisk institution”. Han har
således sat sin kommentar til det amerikanske samfund i scene på en måde, som
indbefatter de mest blodige og makabre virkemidler. McCarthy’s
videoinstallationer skåner ingen. På et firfløjet videoværk, som er en del af
den kæmpemæssige installation ’Caribbean
Pirates’ udføres handlinger, der associerer til voldspornografi og bondage.
Hundredevis
af liter tomatketchup spiller en overordnet rolle i videosekvensen, hvor
masturbation med afhuggede legemesdele bl.a. fremstiller verden i Paul
McCarthy’s optik. Efter nogen tid registrerer man, at aktørerne har fået påført
kunstige næser, som afslører en satirisk side af hele det gruopvækkende
univers. Overdimensionerede masker får i andre scener aktørerne til at fremstå
som groteske avators fra et uhyggeligt, virtuelt ”second life”.
Sex,
afføring samt afførring af klæder sætter en sejltur i en ellers ret
tilforladelig husbåd i et gruopvækkende perspektiv. I ’Houseboat Party’ spiller en delvist, og i enkelte sekvenser totalt
nøgen blondine uden fortænder den altoverskyggende hovedrolle sammen med en
tilsyneladende dominerende brunette. Igen sammenfattes samfundets opfattelse af
hygge med et abnormt splatterkaos. Husbåden indgår fysisk i installationen.
Indvendigt viser sporene fra optagelserne, at det ikke er gået stille for sig i
2005, da installationen er konstrueret. Et lille 14 tommer TV viser en spillefilm
i sort-hvid. Hollywood igen.
’Houseboat Party’, detalje, 2005
Skulptur.
Disse
installationer udgør naturligvis i kraft af deres omfang et omdrejningspunkt i
relation til udstillingen på ARoS. Men der er også andet at iagttage. Ikke
mindre end 13 lastbiler, enkelte endda med anhænger, har transporteret
udstillingen fra Moderna Museet i Stockholm, hvor den har været vist indtil for
nyligt, til Århus. Paul McCarthy har gennem årene beskæftiget sig med
adskillige udtryk. Ruminstallationerne har, hvilket man også kan konstatere
aktuelt, taget afsæt i den klassiske skulptur. Nogle corny, karikerende portrætter
af megastjernen Michael Jackson fremstiller endnu et kapitel i værket om den
amerikanske drøm. Andre pudsige opsætninger er mekaniske skulpturinstallationer,
der connecter det fuldendte med trash. Kontrasterne slår hårdt, selv i disse
værker, der i det væsentlige er afdæmpede i udtryk. Samtidigt fungerer disse
solidt udførte arbejder næsten som et humoristisk pusterum i forhold til, hvad
man ellers kan iagttage på udstillingen.
Der er ikke
megen idyl at opleve på ’Head Shop/Shop Head’. På et bord er placeret en
torsolignende genstand med huller i. Denne gipskrop er fyldt med huller,
akkurat som den menneskelige mekanisme er afhængig af ind- og udgange.
Indvendigt er torsoen oplyst og kigger man ind, åbenbarer sig en
miniaturelandsby i et snelandskab, som man oplever det i alperne. Umiddelbart
ved siden af, er placeret en stol, hvor der på sædet er fastgjort en dildo.
Tilbage til mareridtet.
Man registrerer
lyde fra et godt skjult sidegalleri og bliver nysgerrig. Som man træder længere
ind i rummet forstærkes det. Umiddelbart lyder det som nogle kvinder, der morer
sig over ét eller andet. En videosekvens afslører et mindre antal unge damer i
bikini i færd med tilsyneladende at hugge benene af kameraføreren med en økse.
Den røde væske har allerede afsat dråber på kameraobjektivets linse. Vi er
tilbage i McCathy’s mareridt. Endnu en kommentar til det vestlige,
patriarkalske samfund. Det sidste er kunstnerens egen udlægning. Og han
interesserer sig for øvrigt ikke for teknik, overhovedet.
Udstillingen
’Head Shop/Shop Head’ har som nævnt tidligere været vist på Moderna Museet i
Stockholm. Senere på året flyttes den til S.M.A.K. i Gent i Belgien. Der er
udgivet et samlet katalog til disse tre udstillinger på næsten 700 sider. Dette
skildrer i skrift, og i særdeleshed i billeder, en usædvanligt sammensat
kunstners oevre over en periode på 40 år.
Paul McCarthy: ‘Head Shop/Shop Head’ ARoS Århus Kunstmuseum til 28. maj 2007.
Paul
McCarthy