Louise Nevelson-udstilling skaber liv i lyset og en kvælende tilstand i mørket

 

Det er muligt at forholde sig både kritisk og forblindet fordomsfri, når det handler om en af amerikansk skulpturkunsts legendariske skikkelser, som nu kan ses på Kunsten i Aalborg.

 

******

Louise Nevelson, der levede fra 1899 til 1988, slog igennem ret sent i livet, og hun har aldrig i sine udtalelser lagt skjul på, at hun har nydt tilværelsen i en permanent kærlighedsaffære med kunsten. Som kvindelig kunstner i 1900-tallet har hun sandsynligvis kæmpet sine kampe, men det synes ikke at have påvirket det billedkunstneriske udtryk. 

 

Således kan man nu på Kunsten i Aalborg for nærværende gå på opdagelse i en bemærkelsesværdig kunstners motivkreds, og måske oven i købet afkode billedhuggerens dybe forsæt, hvilket i sig selv repræsenterer en udfordring.

 

I bælgravende mørke

I udstillingen er der tale om rumlige enheder af stærkt variable formater. Som i flere sortmalede træskulpturer finder man referencer til arkitekturen, og netop dette burde skabe en dynamisk, visuel kollision med kunstmuseets arkitekt Alvar Aaltos brug af hvid marmor. Her kunne man gøre gældende, at man i disponeringen af udstillingen, som har titlen 'Skyggernes skulptør', får en god del forærende, og sådan er det et langt stykke ad vejen.

 

Dog optræder det sorte og næsten ni meter lange og knapt tre meter høje relief fra 1968 'Homage to the Universe' i et bælgravende mørkt rum, hvori detaljerne i denne og andre sorte skulpturer næsten forsvinder. Der er her ikke tale om et behændigt kuratorisk greb, men derimod en påstand hos kunstneren, som skulle skabe kontemplation og fordybelse i rummet. Desværre kvæler mørket mere i den sorte skulptur, end det bibringer en fjerde dimension uden for den fysiske virkelighed, hvilket var den oprindelige hensigt. Et værk fra kunstnerens gyldne epoke besidder langt mere potens i mørket. 

 

Materialet som dynamisk impuls

I Louise Nevelsons værk bliver man ikke konfronteret med en formalistisk version af minimalismen, men der findes alligevel spor, der fører frem til en form for monokromi, da skulpturerne i de fleste tilfælde er opbygget af ensfarvede elementer bestående af genbrugsmaterialer.

 

Jeg har nævnt de sorte værker, som i flere tilfælde har karakter af relieffer; men når Nevelson har angrebet assemblage-formen med en bevidsthed, som giver en langt mere mangestrenget signatur i kunstnerens arbejde, er det med de variable overflader som dynamisk impuls. Til en indledning bliver man præsenteret for et antal collager i diverse materialer; og disse sender et budskab ud om en kunstner, der er fuldt afklaret i sit billedsprog, indtil man erfarer, at værkerne er fremstillet over flere årtier.

 

Inciterende i lyset

Før en naturlig forvirring over disse kronologiske spring indfinder sig, bør man bevæge sig længere frem i udstillingen med henblik på at se tre større, polykrome relieffer - eller vægskulpturer - udført i 1980'erne. Her vil man finde den modne kunstners rolle som stærkt eksperimenterende individ. Værkerne får lov at leve i harmoni med et større antal af de sortmalede skulpturer, der her står inciterende i lyset. Effekten er grafisk, og man bliver ganske opstemt efter besøget i det tidligere nævnte kvælende, dunkle udstillingsrum. Som kulminearbejderen, der igen ser solen efter en lang arbejdsdag i dybet.

 

I et overordnet perspektiv finder jeg det det eksemplarisk, at Kunsten i Aalborg fremdrager en karakter som Louise Nevelson og dermed skaber en bevidsthed hos publikum om en kunstner, der i levende live var kompromisløs og karismatisk. I en tid, hvor gentagelser er mere reglen end undtagelsen, bør man altid - om ikke betingelsesløst - bifalde et sådant initiativ. Mit kritikpunkt angående det sorte monster i udstillingens iscenesættelse bliver modsvaret af, at det faktuelt var sådan, kunstneren ønskede det, hvilket man kan forholde sig kritisk til eller blot acceptere forblindet og fordomsfrit.

 

LOUISE NEVELSON - SKYGGERNES SKULPTØR

KUNSTEN MUSEUM OF MODERN ART

Kong Christians Allé 50, Aalborg

Til den 3. januar 2021

 

BLÅ BOG

Louise Nevelson, født som Leah Berliawski i 1899 i det nuværende Ukraine. Dør i 1988 i New York

Emigrerede med sin familie til USA i 1905.

Fik som 60-årig i 1959 sit officielle gennembrud i udstillingen "Sixteen Americans" på Museum of Modern Art i New York med værket "Dawn's Wedding Feast".

Udstillede i 1973 på det nyåbnede Nordjyllands Kunstmuseum (nu Kunsten) i Aalborg og har blandt andet i Skandinavien været udstillet på Louisiana i 1968 og på Moderna Museet i Stockholm i 1973.

 

Se billeder fra udstillingen HER>