Kvindelig symbolist rammer sin samtid ind

 

Med en stor udstilling viser Aros i Aarhus, at Agnes Slott-Møller var en væsentlig og kompromisløs kunstner i sin epoke

 

******

Hvis man var kvinde med billedkunstneriske ambitioner i perioden i slutningen af 1800-tallet, havde man ikke de samme muligheder for uddannelse og karriereprocesser som datidens mandlige kunstnere. Agnes Slott-Møller blev født i 1862, og var på trods af de nævnte odds aktiv som kunstner og iværksætter med kompromisløsheden som drivkraft. Som maler havde hun sine styrker i et stærkt symbolistisk billedsprog, men i samme genre også sine begrænsninger.

 

Det historiske motiv

Det kan forekomme besnærende, når man på kunstmuseet Aros i Aarhus har navngivet en omfattende udstilling med værker af Agnes Slott-Møller 'Helte og heltinder'. For det første illustrerer kunstneren oplagt fortællingen om historiens store skikkelser, og for det andet antyder titlen, at heltegerningen ikke alene er et maskulint begreb.

 

Man har dog valgt et udgangspunkt i kurateringen, der bringer en historisk mand i spil. Allerede til en indledning bliver man præsenteret for et maleri repræsenterende Niels Ebbesen til hest. Maleriet er fremstillet i årene 1893-94, og det er tydeligt her, at den forholdsvis unge Agnes Slott-Møller vil berette om en mand med magt. Dette tolkes i kraft af et gigantisk maleri, der sætter hovedpersonen ind i et symbolsprog, der rummer en vis styrke i langt højere grad, end det bibringer beskueren en hypotese om, at det er udpræget overbevisende malet.

 

Rammen omkring værket er et kapitel for sig. Ornamentikken er patosfyldt med egeblade udskåret i træet og en svær aflæselig tekst i bunden af indfatningen. Man kan næsten insinuere, at maleriet stilistisk nærmer sig nutidens fantasy-genre i kraft af, at der konstant optræder en konturlinje, der giver værket et illustrativt udtryk uden videre materialitet indføjet.

 

Længere fremme i udstillingen bliver man dog overbevist om, at Agnes Slott-Møller var mere end en habil maler. Dette ses faktisk helt oplagt eksemplificeret i maleriet 'Hellige Olav' fra 1923. Her optræder hovedfiguren foran en norsk stavkirke, der fremstår i en opadstræbende version, som centralt i kompositionen styrker maleriets perspektiv, da Olav er rykket en anelse til højre på maleriets gavlformede billedplan.

 

Sin egen dagsorden

Det er dog i den såkaldte Valdemar Sejr-serie, at Agnes Slott-Møller træder helt frem som symbolistisk maler. Man kan ikke andet end se op til kunstneren, der her i en forholdsvis høj alder sætter sin egen dagsorden omkring symbolfortællingen i perioden fra sidst i 1920'erne til begyndelsen af 1930'erne, og giver pokker i modernismen og al dens minimalistiske væsen. Hele fortællingen om Valdemar Sejr indrammes af tegn, ornamenter og storladne citater. Alt er her fremstillet i en tro på, at anekdoten om helten må beskrives på netop denne måde.

 

Det er dog i værkerne i overgangen fra 1800-tallet til det 20. århundrede, at kunstneren agerer mest solidt. Ganske vist optræder indramningerne også her som en del af en installation, men nu oplever man her livet som fortolket i folkeviserne.

 

Her finder man scenarier med tegn, der optræder forløsende subtile i forhold til de mange værker, hvor alt står som lysende klare disputatser. Eposet om Prins Buris og Liden Kirsten er således blevet til en dramatisk lydløs kommunikation mellem to mennesker med havet brusende smukt i baggrunden. Her giver kun modellernes gestik og klæder et signal om, hvad som er på færde.

 

Eksemplarisk fortælling

Myten om Agnes Slott-Møller er lang og fyldt med en symbolik, der modsvarer ganske godt kunstnerens arbejder. Hun var med i begyndelsen af et vigtigt samarbejde på 1900-tallets kunstscene. Agnes og hendes mand Harald Slott-Møller var i årene omkring 1890 medstiftere af Den Frie Udstilling, som skulle være et alternativ til Charlottenborg, som var det konservative og etablerede centrum for kunst. Parret valgte dog nogle år senere at trække sig ud af sammenslutningen, da de mente, at den rene naturalisme var blevet et dominerende tema på Den Frie.

 

Hvis man skal tage den aktuelle udstilling på Aros for pålydende i forbindelse med Agnes Slott-Møllers kunstneriske løbebane, viser den en kunstner, som tilsyneladende var radikal og principfast i sin tro på egne egenskaber, men til tider oplever man ikke desto mindre en usikkerhed i værkerne, som næsten tangerer det dilettantiske. Men disse indslag fortæller på eksemplarisk vis - i samklang med den store fortælling - historien om en kunstner, der arbejdede sine værker helt ud i både ramme og udtryk. 

 

AROS AARHUS KUNSTMUSEUM

'AGNES SLOTT-MØLLER - HELTE OG HELTINDER'

Aros Allé 2, Aarhus C.

Til den 6. januar 2019

 

BLÅ BOG
Agnes Slott-Møller

Født i 1862 i København

Elev på Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder 1878-1885

Gifter sig med maleren Harald Slott-Møller i 1888

Vinder i 1895 konkurrencen om udsmykningen af hovedindgangen på Københavns Rådhus

Får i 1897 optaget et værk på Royal Academy i London

Udstiller separat på Charlottenborg i 1917

Dør i 1937 på sin 75-års fødselsdag     

        

Se billeder fra udstillingen HER>