Kunstnergrupperinger i krise gælder ikke i Vestjylland

 

Vestjyllandsudstillingens fremvisning i Janusbygningen i Tistrup er på samme tid pålidelig og en oplevelse af at begive sig rundt i en udstilling overvejende præget af rutine.

 

******

Kunstnersammenslutninger har haft en svær eksistens i de seneste årtier. Væsentlige grupperinger er således blevet forvist fra Charlottenborgs udstillingssale på Kgs. Nytorv i København. De fleste er dog genhuset andre steder, og enkelte sejler rundt i bevidstheden om, at de er afhængige af diverse udstillingsinstitutioners mod på at åbne dørene.

 

Alt det kunne jeg nemt få en lang historie ud af, men vil nøjes med at beskæftige mig med Vestjyllandsudstillingen, som lever og tilsyneladende har det storartet med fast udstillingsfrekvens i Janusbygningen i Tistrup ved Varde.

 

Fem gæster

Årets udstilling er i saglig forstand mangfoldig. Skulle man således hele vejen rundt blandt de 22 kunstnere, der deltager, ville det fordre en særudgave af avisen, så jeg foretager nogle punktnedslag med et indledende udgangspunkt i de fem gæster:

 

Frodo Mikkelsens westernallegorier står koloristisk stærkt og savner man humor i helheden og et eksempel på Mikkelsens velkendte kranier, kan man med fordel studere skulpturen med titlen 'Høj i hatten'. René Holm har ofte vist maleriet i en inciterende form, men her slår han desværre ikke væsentligt igennem. Tine Bay Lührssen arbejder med objekter/skulpturer i træ og collage, og især sidstnævnte værker står fint i et komplekst hele.

 

Lise Buurgård viser grafiske arbejder i en symbiose af monotypi og stregætsning. Værkerne med biologiske temaer vidner om stor indlevelse og teknisk begavelse hos kunstneren. Freja Niemann Lundrups skulpturer er ikke blot de fremmeste værker blandt gæsterne, men samtidig nogle af de mest overbevisende på udstillingen fremstillende varme, organiske kropsdele i kølig marmor.

 

Rutine og træls disponering

Blandt de øvrige kunstnere, og sammenslutningens faste medlemmer, oplever man desværre i flere tilfælde et engagement, der fungerer som repræsenterende den rutineprægede præstation. Jeg vil gå så vidt som at antyde, at flere værker har tendenser af hyggearbejder, der er lavet søndag eftermiddag ved køkkenbordet. Sådan fungerer det naturligvis ikke, og i helhedens interesse er det da også væsentligt at fremhæve kvaliteter i Jens Chr. Jensens snegleform, Steffen Tasts glasinstallation, Marie Louise Exners fine træsnit, Signe Vads kolossale triptykon med historiske skudsmål og Jørn Houlbergs morsomme collager. Et stort, abstrakt maleri af Anna Sørensen står også stærkt, men meget alene.

 

Afslutningsvis må jeg dog bekræfte, at udstillingens fysiske disponering ligger på grænsen til det fortvivlende. Værkerne er placeret i en iscenesættelse, som bestemt ikke skaber hverken ro eller dynamik i oplevelsen. Diverse udtryk er spredt for alle vinde, og sammensat i en scenografi, som i bedste fald virker uberegnelig.

 

Eksperimenter er altid velkomne; men man må blot dertil sige, at nogle gange lykkes de, og andre gange ender det i noget rod. Trods de bedste hensigter er Vestjyllandsudstillingen desværre endt i sidstnævnte kategori, og det er på godt vestjysk rigtigt træls.

 

VESTJYLLANDSUDSTILLINGEN

JANUS VESTJYLLANDS KUNSTMUSEUM

Lærkevej 25, Tistrup

Til den 17. januar 2021

 

Se billeder fra udstillingen HER>