Kunsten må ej berøres
Psykedeliske fantasier på Charlotte Fogh Contemporary
Deres udsendte
var i tvivl om, hvordan Christina Malbeks store
værker var udført og foretog derfor den obligatoriske berøringstest, hvorpå
galleristen omgående tilkendegav, at jeg havde at holde fingrene fra billederne.
Man kan så spørge sig selv om kunstværker, der ikke tåler en blid skribenthånds
berøring, kan overleve i et længere forløb?
Udstillingen
er bygget op i en form, hvor hvert af værkerne repræsenterer et ord i titlen ’Shame Abandon Melancholy
Swallow You’. Motiverne
trækker tråde tilbage til de psykedeliske tressere.
De overvejende
store billeder er udført med paintbrush og er typisk
opbygget på en ganske dynamisk og gennemarbejdet måde. Det bliver spændende at
følge Christina Malbek fremover, når hun, trods alt,
får de overvældende effekter en anelse mere under kontrol.
Udstillingen
varer frem til 22. november 2008.

Til fernisering
hos Charlotte Fogh
Contemporary.