Kulørte objekter i det hvide univers

 

Tyske Andreas Slominski udvikler kunstværker af blandt andet elementer fra industriproduktion, med hvilke han udfordrer lokalerne på Museum Jorn i Silkeborg

 

******

Allerede ved indgangen til Museum Jorn i Silkeborg kan man for tiden iagttage et scenarie, som angiver, at noget usædvanligt er på færde indenfor i museet, som man vel roligt kan antyde, er en af Cobrakunstens højborge. Der er således ikke mange referencer til Asger Jorn eller Cobra i et portabelt toilet i rødt og hvidt monteret vandret på museets udvendige, hvide mur.

 

Værket - eller objektet, om man vil - er skabt af den tyske samtidskunstner Andreas Slominski, som gennem længere tid har udfordret museumsrummet ud fra et historisk grundlag, der baserer sig på objektets rolle som kunstgenstand, hvilket udvikledes op gennem de seneste 100 år af skiftende kunstnere på basis af Marcel Duchamps legendariske urinal.

 

Fælder og en blindgyde

Slominski er en kunstner, der ifølge Museum Jorns kurator Lucas Haberkorn lægger fælder ud for sit publikum, og på den måde giver dette en mulighed for i fysisk og mental forstand at "fare vild". Man har da også brugt museets potentialer med flytbare vægge i salen for skiftende udstillinger til at give publikum muligheden for at ende i en blindgyde i det inderste område af miljøet.

 

Det er dog hverken kunstnerens behov for at lede folk på afveje eller forbindelsen til Asger Jorn, som Lucas Haberkorn ellers gerne konstruerer en teori omkring, der udgør udstillingens primære styrke. Ret tidligt i forløbet bliver man som beskuer mødt af værker, som underbygger kunstnerens behov for at foretage transformationer ved hjælp af en materialitet, som industriplastik kan give til et relief eller et større antal objekter.

 

Industriproduktets æstetik

I flere tilfælde er der ikke foretaget synderlige omstruktureringer af industritoiletterne, der også optræder som sarkofager, eller bøjer, som man kender dem fra havmiljøet, stablet op af væggene i et af sidegallerierne. Genstandenes monokromi kan ses som en dobbelttydig kommentar til museets "white cube" i kontrast til industriproduktets æstetik - eller mangel på samme?

 

Det er dog i forbindelse med værker, hvor materialets nuancer går i indbyrdes kollision, at der for alvor sker noget. Dette ses mest overbevisende udført, hvor motiver støbt i farvet plastik åbner for helt nye og alternativer tolkninger af såvel helt basale og banale genstande samt noget så eksistentielt som forholdet mellem mor og barn. 

 

Man gør fra museets side meget ud af fortællingen om, at værkerne er skabt specifikt til den aktuelle udstilling, og dette kan vel nok ses som en relevant information i forbindelse med en kunstudstilling, der dog ikke er formidlet særlig grundigt.

 

Forløsende oplevelse

Det virker faktisk som denne bagside kunne efterlade publikum en anelse desorienteret og som gidsler i et univers skabt af en kunstner, der ynder at sætte fælder op - hvilket i øvrigt i nogle få sekvenser er håndgribeligt udført, men desværre er der meget, som forbliver usagt, og så må man jo - som Deres udsendte - forholde sig direkte til det sete og efterfølgende foretage sit stjernedrys ud fra denne iagttagelse.

 

Det er dog forløsende, at Museum Jorn nu viser samtidskunst, som fjerner sig væsentligt fra Asger Jorns nordiske ekspressionisme med værker, som - i de fleste tilfælde - signalerer en kølighed uden at forekomme distancerende, og her hører det med til historien, at Andreas Slominski er en levende, yngre kunstner, født i 1959, som sætter egne forskrifter op for, hvad samtidskunsten er i stand til i dag.      

 

 

ANDREAS SLOMINSKI - 'SORRRING'

MUSEUM JORN

Gudenåvej 7-9, Silkeborg

Til den 3. september 2017

 

Se billeder fra udstillingen HER>