Komprimeret natur
Naturen er
i visse tilfælde en farlig størrelse. Når Bøje Preisler Hansen skildrer den,
får den dog et skær af sanselig råhygge.
Mange af
malerens lærreder rummer spor af naturens egen iscenesættelse – ofte betragtet
på ganske nær afstand. Fiskeskæl og andre undervandsfænomener optræder i
samklang med mere håndgribelige naturiagttagelser fra f.eks. Fanø, hvor
Preisler Hansen netop har opholdt sig i en kort periode.
En snigende
monokromi på lærredsfladerne brydes gang på gang af
oplagte landskabsfragmenter. Dermed får en hårdt prøvet genre i dansk
malerkunst en ny dimension.