Ikke alt forvandler sig til gråtoner i mørket

 

Fire aktuelle kunstnere går i dialog med Rembrandt og hans samtids kortlægning af jordkloden i en dunkel, men eksemplarisk disponeret udstilling på Vejle Kunstmuseum.

 

******

Der går lige et minut fra man sætter sin fod i det mørke udstillingsrum på Vejle Kunstmuseum, til pupillerne udvider sig, og man er i stand til - i bogstavelig forstand - at navigere i en udstilling, der ved første umiddelbare indtryk er præget af et flerstrenget lydbillede.

 

I samme øjeblik, man fysisk iagttager miljøet, bliver man dog bevidst om, at 'Navigeringer' med undertitlen 'på kanten af en verden i forandring' udgør mere end fire samtidskunstneres bud på, hvordan verdens natur fremstår i dag i forhold til, hvordan tilstanden var, da kortlægningen af verden for alvor tog fart, hvilket skete, da Rembrandt agerede og præsterede i 1600-tallet.

 

Fra et punkt til et andet

Hvis man kort skal beskrive udstillingens opståen, må man henvise til kunsthistoriker, ph.d. Michael Kjærs forskning i moderne kulturelle navigationsstrategier, og disse går i en klar forlængelse af processerne, der geografisk ligger til grund for det helt basale behov, mennesket besidder med henblik på at bevæge sig fra et punkt til et andet. I dag søger man sin destination på Google Maps, og denne aktivitet adskiller sig kun i nuancen væsentligt fra dengang, man måtte manøvrere ved hjælp af land- og søkort.

 

På udstillingen kan man kaste et blik på tidlige versioner af sådanne kort, men disse står nok mest som kuriosa, der kunne give beskueren en følelse af at befinde sig i et historisk kosmos. Det samme kan man sige om et antal stregætsninger af Rembrandt van Rijn; men under en samtale med Michael Kjær åbner der sig en dimension i forhold til Rembrandts forfinede streg og kortlægningen.

 

Ser man et detaljeret landkort over et område, vil man opleve højdeforskelle som fortættede linjer - alt efter, hvor stejle fald, der fysisk optræder i landskabet. Her er referencen til Rembrandts grafiske arbejder åbenlys. Rembrandt arbejder blot med højdeforskelle i betydningen lys og skygge. Des tættere stregerne står på billedplanet, jo mørkere opleves området. Analysen kunne nemt opleves som lidt af en tilsnigelse, men dog en plausibel én af slagsen.

 

Gribende videoinstallation

Når jeg i indledningen af denne anmeldelse nævner den auditive side af udstillingen, skal det ses lyset af, at flere lyd- og videoværker sætter udstillingsrummet i et udfordrende dilemma. Man finder dog ret hurtigt sig til rette, og især opleves dette i en gribende videoinstallation, hvori mediekunstneren Gry Bagøien formeligt ved hjælp af avanceret undervandsudstyr kommer i kontakt med en flok pukkelhvaler.

 

Værket rummer med andre ord anslag, som mange nok vil se som ret følelsesladede greb, men her spiller kunstens væsen en helt afgørende rolle, akkurat som den gør, når Kristoffer Ørum en dag læser om den invasive signalkrebs, der truer de indfødte, danske krebs på eksistensen. Historien om den grådige krebseart fascinerer imidlertid Ørum, og han begynder ganske enkelt at fremstille signalkrebs ved hjælp af 3D print. Resultaterne er faktisk mageløse - og for første gang oplever en hårdt prøvet kunstanmelder metoden som et vellykket element i en billedkunstnerisk kontekst.

 

Iscenesættelse som samlende gestalt

Der er ikke langt i udtryk fra Rembrandts sirlige raderinger til Ferdinand Ahm Krags værker, der på afstand ligner pixellerede udskrivninger på papir. Går man tættere på, vil man imidlertid opdage, at de tilsyneladende artificielle streger er tegnet på papiret med samme akkuratesse, som man oplever dem i Rembrandts grafiske arbejder. Hos Rikke Benborg oplever man på mange måder et tilsvarende billedsprog i videoinstallationen 'Endless Points of Being'. Her forvandler kvindekroppen sig til et  bevægende electronica-monster, som dog ikke desto mindre virker dragende på betragteren.

 

Alle disse divergerende, visuelle udtryksformer kunne nemt virke som stressende enheder i det dunkle miljø, hvis ikke det hele var disponeret i en helt ideel arkitektur. Denne udgør i sig selv en samlende gestalt i forhold til de mange kunstværker, der blændende illustrerer de videnskabelige attributter, udstillingen rummer. I mørket forekommer det ofte, som alt forvandler sig til gråtoner; men det er absolut ikke tilfældet på denne udstilling.

 

NAVIGERINGER - PÅ KANTEN AF EN VERDEN I FORANDRING

VEJLE KUNSTMUSEUM

Flegborg 16-18, Vejle

Til den 16. august 2020

På Holstebro Kunstmuseum i perioden 26. september 2020-17. januar 2021.

 

Se billeder fra udstillingen HER>