Hvad outsideren efterlod

 

Kunstmuseet HEART i Herning folder hippieanarkisten Wiliam Skotte Olsens liv og værk ud i kraft af en omfattende og kompetent beskrivende udstilling.

 

******

Første gang jeg på afstand stiftede bekendtskab med Wiliam Skotte Olsen, var i forbindelse med en reportage i ungdomsmagasinet 'Børge', hvor man beskrev et farverigt miljø, som Skotte Olsen og vennen Hasse Levy havde etableret i en lejlighed i København. Året var 1967, og omgående dukker billeder fra The Summer of Love frem på anmelderens nethinde. Hasse og Wiliam var en del af miljøet omkring bandet Steppeulvene, og dette ensembles eneste regulære album "Hip" har for længst indskrevet sig i historien som et hippiestatement af næsten bibelske dimensioner.

 

Det frie individ

Wiliam Skotte Olsens instrument var ikke ét, man umiddelbart ville forbinde med et beatorkester. Violinen beherskede han, hvis man vurderer efter, hvad der kan findes af optagelser, dog til husbehov. Ikke desto mindre blev det som maler, han spillede en rolle i årene efter og omkring de såkaldt glade tressere, og historien om Skotte Olsen som billedkunstner foldes nu ud på kunstmuseet HEART i Herning.  

 

Det er åbenbart, at man på Heart har valgt at beskrive Wiliam Skotte Olsen på en indgående facon. De kuratoriske valg fremstiller på forbilledlig vis Skotte Olsen som en karakter, der på godt og ondt gennemlever den klassiske forestilling om kunstneren som det frie individ, der giver pokker i alle normer og forventninger til karrieredannelse og bevidsthed om kunstmarkedets indretninger.

 

Ganske vist indleder unge Wiliam et samarbejde med kunsthandleren Henning Larsen i 1966, og skal man tage udstillingen for pålydende, udgjorde overgangen fra debuten i 1964 og frem til et mentalt sammenbrud midt i 1970'erne en frugtbar periode i kunstnerens løbebane.

 

Ansporet af ekspressionismen

Med reference til Skotte Olsens rolle på en stærkt afgrænset hippiescene i bevægelsens glansperiode kunne man forvente en kunstner, der bevægede sig i et psykedelisk univers, og ikke mindst set i lyset af de bevidsthedsudvidende stoffers rolle, burde man vel kunne forvente et langt større udkomme af hallucinogenernes indvirkning.

 

I de tidlige værkers farveholdning oplever man muligvis en introduktion til stofferne, men som udgangspunkt kunne man lige så oplagt sætte beherskede lighedstegn mellem Skotte Olsen og en kunstner fra generationen før. Svend Wiig Hansen var vel som Olsen ansporet af ekspressionismens næring. Ser man det hele i et større kunsthistorisk perspektiv, kunne man antyde påvirkninger, hvor den endnu figurative Vassily Kandinsky møder Marc Chagall i en særegen symbiose.

 

På trods af disse analytiske signalementer er det umuligt at sætte en endelig karakteristik på Wiliam Skotte Olsens værk. Efter en tid, hvor kunstneren var indlagt til psykiatrisk behandling, skete der et bemærkelsesværdigt skred i hans produktion. Motivisk ændrer omdrejningspunktet sig fra de stærke farvekompositioner til en form, hvor et bestemt ansigt repeteres i en uendelighed, der kan fornemmes som skabt ud fra en stereotyp formel.

 

Væsentlig outsider

Går man i dybden med en kunstners produktion - og myten vil vide, at masseproduktion nærmest i Skotte Olsens tilfælde kunne opregnes som et kodeord - må alle forhold tælles ind i ligningen, og derfor er det fornemt, at man i forbindelse med udstillingen på HEART har valgt at vise alle sider af Wiliam Skotte Olsens livsværk.

 

Dermed optræder uundgåeligt værker, der kan opleves som svage, men det må være forudsætningen i en sådan fortælling - også selv om det betyder, at den aktuelle udstilling samlet set er langt bedre end en stor del af de udstillede enkeltværker.

 

Ved åbningen af udstillingen på HEART var en pære sprunget i en af spottene, men på trods af dette mørknende indslag, kaster udstillingen ikke desto mindre et kompetent lys på en væsentlig outsider i den danske kunsthistorie.     

 

'BEVIDST KOKS' - WILIAM SKOTTE OLSEN

HEART - HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART

Bitten og Aage Damgaards Plads 2, Herning

Til den 8. september 2019

 

BLÅ BOG

Wiliam Skotte Olsen, født 1945 på Amager i København. Død 2005.

Uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi 1965-70 og på Grafisk Skole 1978-82.

Debuterer på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1964.

Blandt andet repræsenteret på Statens Museum for Kunst, Kobberstiksamlingen og Kunsten i Aalborg.

Tildeles Statens Kunstfonds 3-årige Stipendium i 1969.

 

Se billeder fra udstillingen HER>