Historien om 68'ernes plakater

 

For 50 år siden fandtes ingen internet eller sociale medier. På Dansk Plakatmuseum i Aarhus kan man nu se, hvordan man dengang fik sit budskab ud

 

******

Hvis man ret tydeligt kan huske året 1968, er man - som denne anmelder - at betragte som det modne segment i det danske samfund, og i netop '68 samt årene, der fulgte, opstod en politisk bevidsthed, der klart distancerede sig fra det eksisterende parlamentariske system. I et historisk perspektiv omtaler man disse brud med politiske traditioner som et "oprør" og adskillige budskaber blev publiceret i plakatform.

 

Før internettet

Årene fra slutningen af 1960'erne og langt ind i 1970'erne var en frodig periode for plakatkunsten og på trods af, at man sandsynligvis i et akademisk perspektiv ville være tilbageholdende med at definere disse værker som kunst, rummer udstillingen '1968 - Plakater fra et oprør' på Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By i Aarhus ikke desto mindre talrige eksempler på stærke billedlige udsagn, der sagtens kunne klare sig i association til samtidens kunstscene.

 

Den politisk og kulturelt funderede plakat har ganske vist én primær rolle: Den skal formidle et budskab skarpt og uden omsvøb, og i tiden før internet og sociale medier måtte ethvert agitatorisk værktøj tages i brug. Her var plakaten en oplagt metode og mediet blev faktisk brugt som udsmykning, da trommesalsmaleriet havde udspillet sin rolle som vægdekoration i de små hjem.

 

Beatles og Stones

Det kan forekomme naturligt, at musikken spillede en stor rolle i forbindelse med opbruddet i årene før og efter 1970. The Beatles havde ganske vist ramt en kunstnerisk deroute efter John Lennons udtalelse om gruppens popularitet sammenlignet med Jesus. Bandet er aktuelt repræsenteret med en plakat, som formidler den diskutable tegnefilm 'The Yellow Submarine'. To år senere gik gruppen i opløsning.

 

Langt mere rock and roll er der i John Pasche's stærkt A.M. Cassandre-inspirerede reklame for The Rolling Stones' europaturné fra 1970. Det var modigt af Stones at optræde efter en koncert i San Francisco, der endte som et mørkt kapitel i rockhistorien, men i netop i tidsrummet fungerede de ikke desto mindre i deres mest musikalsk frugtbare udgave.

 

De rene idolplakater, som er produceret som udsmykning til teenageværelset er også rigt repræsenteret i skildringen af plakater fra populærmusikken. Disse værker rummer ingen synderlig udtrykskraft, men de befinder sig retmæssigt på udstillingen som fraser over en kultur.

 

Indignationens guldalder

Det er dog de blandede politiske budskaber, der giver det primære stof til udstillingens historiske kurs. Epoken var en guldalder for social indignation, og den politiske plakat blomstrede. Udtrykket var groft og direkte og ofte udført som linoleumssnit af kollektivet Røde Mors grafiker Dea Trier Mørch. Disse får den ikoniske gengivelse af Ernesto "Che" Guevara til at ligne et modelfoto. Stærkt i helheden står også udsagnet "Død over fascismen" visende formentlig likviderede oprørere fra Spanien i 1975. Plakaten er trykt på Eks-skolens trykkeri, som levede videre efter, at den eksperimenterende kunstskole i København for længst var lukket ned.

 

Et halvt århundredes æstetiske processer har naturligvis placeret plakaterne fra et væsentligt tidsafsnit i et perspektiv, som rummer mere historiefortælling end egentlig kunstnerisk styrke, men som jeg skriver i indledningen, klarer mange af de udstillede værker på Dansk Plakatmuseum sig alligevel i sammenligning med tidens billedkunst og det siger måske en del om kunstscenen i overgangen fra 1960'erne til 1970'erne.

 

Her optræder den kreative tørke i en grad, der nemt kunne matche det meteorologiske klima i sommeren 2018 - glimrende eksemplificeret på den aktuelle udstilling, som viser en tandløs version af kunstscenen i kraft af en plakat, der skal gøre reklame for kunstnersammenslutningen Grønningens udstilling på Charlottenborg i - 1968.

 

'1968 - PLAKATER FRA ET OPRØR'

DANSK PLAKATMUSEUM I DEN GAMLE BY

Viborgvej 2, Aarhus C

Til den 30. december 2018