Hesten blev hendes signatur

 

Helen Schou blev som billedhugger synonymet på Randers' vartegn og en statue med Kong Christian X til hest; men hendes kunstneriske løbebane rummede også andre aspekter.

 

******

I bunden af Østervold i Randers er placeret en hvid arkitekturbaseret skulptur af Ingvar Cronhammar. Nogle hundrede meter længere oppe ad gaden vil man finde en bronzeskulptur, som står i et totalt oppositionelt forhold til Cronhammars minimalistiske værk. "Den jyske Hingst" repræsenterer noget kraftfuldt, og det kolossale dyr er fanget i trav i sydlig retning, som vil den uden besvær løbe Cronhammars installation over ende.

 

En overset kunstner

Det er naturligvis billedhuggeren Helen Schou, der er kunstneren bag skulpturen. Den har siden, den blev afsløret i 1969 stået som en form for vartegn for Randers. Værkets fysiske størrelse illustreres glimrende i kataloget til udstillingen "Helen Schou - Monumenternes kvinde", der vises nu på Randers Kunstmuseum. Her ses hun fotograferet i selskab med sit værk - og det er stort!

 

På udstillingen antydes det, at Helen Schou "hører til de oversete kunstnere, der ikke hidtil er blevet behandlet fagligt indgående og indskrevet i deres samtids kunsthistorie". I forlængelse heraf er det uundgåeligt, at hun er blevet overset fordi, hun var kvinde, men der ligger efter denne anmelders mening flere bevæggrunde til grund for dette forhold.

 

Primært bør årsagen findes i, at hun ikke lagde sig fladt ned og arbejdede ud fra en modernistisk etikette, men var oppe imod en forudsætning skabt af autoriteter, som ville stemple hendes skulpturbegreb som slet og ret gammeldags og tilhørende en svunden tid.

 

Hesten som signaturmotiv

Udstillingen på Randers Kunstmuseum rummer langt flere aspekter i Helen Schous arbejde end den gigantiske hingst, der kan beskues ganske tæt på museet. Udstillingens første rum kan iagttages som et magasin over, hvor omfattende kunstnerens produktion har været, og den kan tillige ses som et notat over, hvilket arbejde, der kan fuldbringe udarbejdelsen af skulpturer. Man oplever i rummet artefakter fra et langt liv.

 

Længere fremme finder man afstøbninger af diverse offentlige udsmykninger, og her optræder Schous signaturmotiv - hesten - i flere versioner. Og i et tilstødende rum finder man et utal af forarbejder til "Den jyske Hingst". Faktisk er disponeringen her at sidestille med en totalinstallation. Her er der tale om en orkestrering, der rummer en næsten visuel taktfasthed.

 

Rytterstatue og arbejdsro

Afslutningsvis bliver man præsenteret for et af Helen Schous hovedværker. Rytterstatuen af Kong Christian X står solidt placeret på sin sokkel på Bispetorv i Aarhus, men gipsoriginalen, som i sagens natur må udstilles i fragmenter, giver et glimrende indblik i, på hvilken måde en kunstner er udfordret, når omgivelserne fordrer et værk af visse dimensioner.

 

Hvis man antager, at Helen Schou ikke var synderligt anerkendt på det kunstneriske parnas op gennem modernismens 1900-tal, er det væsentligt, at hendes ægtefælle med kunstnerens egne ord "var interesseret i kultur og ikke mindst kunst". Hvad der er nok så centralt, er kendsgerningen, at hendes mand var velhavende, og dette perspektiv sikrede Helen Schou økonomisk frihed og ikke mindst arbejdsro.

 

Resultaterne af disse forhold kan man nu glæde sig over på Randers Kunstmuseum, og ikke mindst i det tidligere omtalte udstillingskatalog, der fungerer formidabelt som en monografi over kunstneren med veloplagte indslag af Anne Sophie Lykke-Poulsen og Merete Sanderhoff og en lige så kvalificeret biografi og billedredigering af Ulrikke Friis Christiansen.

 

HELEN SCHOU - MONUMENTERNES KVINDE

RANDERS KUNSTMUSEUM

Stemannsgade 2, Randers

Til den 7. marts 2021

 

BLÅ BOG

Helen Schou, født Rée i København 1905.

Tegneundervisning hos maleren Agnes Jensen 1922-24. Privatelev ved billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen 1923-27. Fortsætter uddannelsen på Det Kgl. Danske Kunstakademi 1929-33. Elev hos billedhuggeren Einer Utzon-Frank 1933

Debuterer på Charlottenborgs Forårsudstilling 1927.

Medlem af Akademirådet 1959-78.

Udnævnes til ridder af Dannebrogsordenen 1965 samt ridder af 1. grad i 1974.

Tildeles hædersprisen C.L. Davids fødselsdagslegat 1985.  

Dør i Charlottenlund i København 2006.

 

Se billeder fra udstillingen HER>