Glassets særegne mystik i ti udgaver

Man kan nemt se glas som et materiale fyldt med begrænsninger, men har man besøgt Glasmuseet i Ebeltoft flere gange, har man for længst taget sine fordomme op til revision og set potentialerne frem for begrænsningerne.

******

Jeg har ofte overvejet årsagen til, at glaskunstnere har en tendens til at få glas til at fremstå som noget andet end netop glas. Samtidig er jeg fuldt bevidst om, at ethvert skulpturelt eller kunstnerisk element, der er forbundet med et råprodukts særpræg, kan materialiseres frit.

Man er dog aldrig i tvivl om glassets blivende karakteregenskaber i udstillingen 'In the Making', som nu kan ses på Glasmuseet i Ebeltoft, og som viser ti kunstnere, der alle er blevet begavet med legater fra glaskunstneren Finn Lynggards Fond. Netop Finn Lynggaard (1930-2011) var en af hovedkræfterne bag etableringen af Glasmuseet, der åbnede i 1986.

Som groet ud af undergrunden

Ti kunstnere, ti udtryk og ti metoder til bearbejdelse af glas kan godt virke overrumplende på den lamslåede kunstanmelder, men der er ikke meget andet at gøre, end at tage nogle forhåbentligt kvalificerede nedslag på nogle af de udstillede værker.

Ida Wieths skulpturelle værker synes som groet ud af undergrunden, men samtidigt er de præget af lag af tilsyneladende endeløse strukturer, som giver et levende og lyrisk udtryk. Lise Eggers' bladstrukturer og Tobias Sodes inspiration fra computerteknologiens pixels går i konvergens i et sammenstød af dialekter i det tilgrænsende rum og Jonas Noël Niedermanns enkle skulpturelle former rummer som hos Wieth den tredimensionelle virkning uden at være effektsøgende. De umådeligt smukke værker havde dog fortjent en stærkere disponering.

Langt mere forbeholden er jeg i forhold til Aofie Sodens pop-kitch med velkendte udtræk fra trivialkulturen og tattooverdenen. Dette kunne være hysterisk morsomt, men er det desværre ikke. Der er en smule mere at komme efter hos Marie Retpen, der arbejder med materialet i en ikke uinteressant udgave, men det er alligevel som om hele idéen med at skabe en organisk helhed ved hjælp af hudimitationer ikke for alvor, slår igennem i en iscenesættelse, der beklageligvis ikke helt fungerer.

En alsidig kreds af individer

Nysgerrigheden bringer dog heldigvis beskueren længere frem i udstillingen, og i det næste kapitel bliver glassets særegne mystik understreget i et videnskabsbaseret projekt af Johanne Jahncke, som i præcise og stramt komponerede tableauer fremhæver potentialerne frem for begrænsningerne i arbejdet med glas i samklang med for eksempel keramiske organismer, og diverse fordomme vedrørende glassets immanente muligheder bliver effektivt slået knockout, når man umiddelbart ser Bjørn Friborgs organiske og koloristisk stærke kompositioner, hvor elementer fra floraen lader sig skinne igennem i en serie værker med titlen 'Implosion' - og det på trods af deres eksplosive kendetegn.

Morten Klitgaard er en af de kunstnere på udstillingen, der mest konsekvent omformer glassets overflade i et antal værker i abstrakt form. Han er stærkt inspireret af det barske landskab i Nordjylland, hvor han er opvokset; men individuelt rummer disse ret enestående skulpturer noget nærmest universelt, og i en anden boldgade arbejder Karen Nyholm iscenesat i et mørkt rum med farvemættede figurer, der kunne opleves som befinder de sig delvist under sort vand. Lyder det en anelse uhyggeligt? Bare rolig! Der ligger flere elementer af humor og ironi i denne mytisk inspirerede installation.

Således skaber ti kunstnere hver deres opgør med påstanden om glaskunstens alment baserede renommé, og her er det væsentligt at påpege, at de, som det forhåbentligt fremgår af denne anmeldelse, rækker ud i lige så mange retninger, og her kunne en større individuel præsentation af færre kunstnere muligvis skærpe helheden, men udstillingen viser under alle omstændigheder, at glaskunstnerne udgør en alsidig kreds af individer på kunstscenen.

IN THE MAKING

GLASMUSEET

Strandvejen 8, Ebeltoft

Til den 16. april 2023

Se billeder fra udstillingen HER>