Europæisk kunsts gadekryds blev en væsentlig tysk maler

 

Markus Lüpertz føler sig som europæer. Ikke desto mindre har han i mange år sat sig i scene som én af sin generations vigtigste tyske kunstnere.

 

******

Betegnelsen som gadekryds - eller bastard - er på basis af en tekst i kataloget til udstillingen med værker af Markus Lüpertz ifølge kunstneren et adelsmærke. Udstillingen finder sted på Museum Jorn i Silkeborg, der således fortsætter med at vise, hvad en generation af tyske kunstnere født lige før eller under 2. Verdenskrig repræsenterer. Samtiden har ironisk nok beskrevet Lüpertz som "malerfyrste", og selv om han primært ser sig selv som europæer, har han indskrevet sig i rækken af vigtige tyske kunstnere på nutidens kunstscene.

 

Maleren modellerer

Udstillingen i Silkeborg er uden titel. Den bærer blot kunstnerens navn, hvilket er usædvanligt i tidens museumsverden, hvor det synes afgørende, at man sætter en identitet på begivenhederne. Til gengæld er der intet, der antyder andet end, hvad de mange kunstværker hver især fremstiller. Kodeordet er maleri, og det på trods af, at der i udstillingen findes eksplicitte eksempler på Lüpertz' arbejde med skulpturen som medie.

 

De rumlige værker åbenbarer en maler, der modellerer. Faktisk rummer kunstnerens malerier en tilsvarende karakter på facaden, som er de gestaltet frem ud fra samme princip, som billedhuggeren bruger, når plasticiteten skal fungere i en tredimensionel version.

 

Med andre ord skaber Markus Lüpertz en univers, som kan tolkes ret frit af beskueren uanset, om det er få skulpturer eller et stort antal malerier, man iagttager. Man bliver til en indledning ført ind i et rum, hvor nymfer optræder i en vis tyngde, hvilket placerer et sarkastisk filter foran figurerne, der optræder i smukke og løst forarbejdede landskaber. Disse malerier er de seneste, Lüpertz har produceret, og netop her viser han, hvad man som kunstner kan bruge maleriet til i dag.

 

Sikkerhed og selvforståelse

Udstillingen går dog historisk frem, og den sætter et eminent prospekt på, hvordan kunstneren har udviklet sig fra at være et selvudnævnt geni i de unge år frem til en rolle som en kunstner med en selvforståelse præget af erfaring og sikkerhed. Man kunne muligvis tale om en form for arrogance, men en sådan rummer som bekendt flere aspekter.

 

Hvis man studerer de tidlige af Lüpertz' malerier fra begyndelsen af 1960'erne, er det ret tydeligt, at en inspiration fra den europæiske ekspressionisme har været til stede, men man fornemmer ret omgående, at den unge kunstner vil noget andet og mere end blot være forlænger af en tysk epokes fortælling. Samtidigt kan man i 1960'erne nemt blive udskammet og set som altmodisch, hvis man blot sætter sig for at undersøge mulighederne, der lå til grund for f.eks. Cobra-bevægelsen. Ikke desto mindre har to malerier med disse karakteristikker fra 1963 fundet vej til udstillingen. Vi befinder os trods alt på Museum Jorn.

 

Det går imidlertid hurtigt for Markus Lüpertz at få gjort op med den klassiske intense kolorisme, og i de følgende år sonderer han nye terræner som maler. Ganske vist ser man ham nu som udøver af en form for naturalistisk mørkemaleri, men i 1970'erne dukker farverne op igen, og det synes, som om netop dette årti udgør en ganske frugtbar periode for kunstneren. Her udvikler han blandt andet motiver, der kredser om krig, hvilket i sig selv i perioden var kontroversielt, især når et maleri bærer en titel, der inkluderer ordene "deutsches motiv".

 

Ny vitalitet

Udstillingen i Silkeborg er kurateret ud fra et princip, der tager publikum på en rejse gennem Markus Lüpertz' univers, og det er faktisk set i et retrospektivt lys ganske fornuftigt; men grebet afstedkommer også, at man oplever en serie - næsten - ens malerier med fællestitlen 'Rückenakt'. Man ser en tilsyneladende hovedløs skikkelse fra ryggen påmonteret forskellige dyrelignende effekter, og malerierne er ret store og placeret side ved side.

 

I det hele taget kan man nemt se det første årti i 2000-tallet som en periode, hvori en ny vitalitet indfinder sig i Markus Lüpertz' karriere. Helt usædvanligt ses dette i en par pastost udførte værker, der peger imod en anden stor tysk kunstner. Med referencen til Albrecht Dürer (1471-1528) erkender Lüpertz, at han ikke alene tegner den tyske kunsthistorie. Som europæisk gadekryds sætter han dog ikke desto mindre et ganske imponerende aftryk på historien om tysk billedkunst, og det viser den aktuelle udstilling forbilledligt.

 

MARKUS LÜPERTZ

MUSEUM JORN

Gudenåvej 7-9, Silkeborg

Til den 10. maj 2020

 

BLÅ BOG

Markus Lüpertz, født 1941 i Liberec, Tjekkiet.

Studerer billedkunst ved Werkkunstschule i Krefeld og på Kunstakademie Düsseldorf 1956-1961.

Første soloudstilling hos Galleri Michael Werner i Berlin 1968

Professor på kunstakademiet i Karlsruhe 1976-1987 og rektor på Kunstakademie Düsseldorf 1988-2009.

Deltager fra 1964 på utallige udstillinger over hele verden.

 

Se billeder fra udstillingen HER>