Drømmen om et museum
Spekulationerne om det planlagte, men aldrig udførte
kunstmuseum i Silkeborg, tegnet i to omgange af Jørn Utzon, har antaget
mytologisk karakter.
Den
verdensberømte danske kunstner Asger Jorn døde i 1973 – og dermed døde planerne
tilsyneladende i forhold til et enestående kunstmuseum, der skulle huse Jorns
gigantiske kunstsamling, som indtil da havde været under bestandig udvikling.
Jorn og Utzon
For nyligt
døde Jørn Utzon og i den forbindelse har man på Silkeborg Kunstmuseum samlet noget
af dokumentationen i forbindelse med Jorns og Utzons ambitiøse projekt. Det er
blevet til en interessant lille udstilling, som er tilrettelagt af museets
inspektør, kunsthistoriker Lene Laigaard Andersen.
Jørn Utzon
udarbejdede hele to projekter i årene 1964 og 1970 efter Asger Jorn havde
bekendtgjort, han fandt, at Utzon var den eneste arkitekt fra hans egen
generation, der havde det fornødne format til at løfte opgaven. Jorn modtager
tegningerne til det første projekt 18. januar 1964. Lene Laigaard
fortæller:
”Det er et krokusløg.
Utzon har i sit virke været meget inspireret af naturen og han holdte meget af
at se på naturens former, dens måde at organisere sig på og dens måde at
strukturere blade og linieforløb. Krokusløget har jo
så fantastisk en organisk form og vil give et særpræget rum, men også en stor
oplevelse.
Det er jo nytænkning, fordi det ikke
er et firkantet rum, som vi kender det; men et kurvet rum, hvor billederne så
skulle hænge ned fra loftet. Så ville der være en spændende kontrast mellem den
abstrakte kunst og billederne, som nærmest ville optræde som skulpturelle
elementer i rummene.
Og netop krokusgallerierne var tænkt
således at hoveddelen skulle være under jorden. Så skulle der være en del over
jorden og her skulle ovenlyset så strømme ned fra. Og så er der ramperne, som
ville gøre, at man kunne opleve rum og kunstværker på en helt enestående måde”.
Denne model af det første projekt er
udført i forbindelse med en udstilling på Louisiana. Den eksisterer desværre
ikke længere (foto: Lars Bay)
Ny grund, Sydney og ”adressaten
ukendt”
I forhold
til dette overvejende underjordiske koncept, løb man hurtigt ind i problemer i
relation til beliggenheden ved Silkeborg Museum i den indre by. Man fandt en ny
grund i udkanten af byen tæt på Gudenåen.
Imidlertid
var Jørn Utzon meget optaget af sit engagement med Operahuset i Sydney og var
derfor ikke i Danmark længe. I en avisartikel beklagede Utzon sig over, at det
lovede kortmateriale over den nye grund aldrig var blevet modtaget. Det viste
sig at bero på en misforståelse. Materialet var sendt; men blevet returneret
påskrevet ”Adressaten ukendt”.
Moduler og grenstruktur
Alt dét gik
der tid med, og nu befinder vi os i 1970, hvor Utzon tilkendegiver over for
museumsbestyrelsens formand, at han er interesseret i at fortsætte opgaven. Nu
er den arkitektoniske udformning af planen blevet ændret til et
flermodulsprojekt, der tager udgangspunkt i en model opbygget som en
grenstruktur. Herom fortæller Lene Laigaard Andersen:
”Kendetegnet for dette projekt er,
at det er additivt. Man kunne sætte flere enheder på
og de enheder skulle være 5 x 5 meter. Det spændende var at terrænforløbet blev
udnyttet og den enestående placering ved Silkeborg Langsø.
Utzon præsenterer projektet i 1971
og dets omfang er for stort i forhold til byggesummen. Derpå anmoder man ham om
at reducere projektet og det gjorde han så; men han forlangte så samtidigt et
større honorar. Nu begynder tingene at trække i langdrag. De finansielle
spørgsmål blev blandt andet ikke afklaret. Den endelige kontrakt bliver aldrig
underskrevet og Jorn får lungekræft”.
Flermodulsprojektet med grenstruktur
fra 1970
Utzons exit og alternativet
Asger Jorn
dør 1. maj 1973 og året efter bliver planerne for kunstmuseet officielt godkendt
af Kulturministeriet. Efter et møde med Utzon i ’75 meddeler Utzon, at han ikke
kan fortsætte arbejdet uden bistand fra en partner eller en kompagnon, og
senere samme år meddeler han, at han ikke ser nogen grund til at tage flere
møder da han ikke regner med at være i stand til at fortsætte arbejdet med
sagen.
I
begyndelsen af 1976 meddeler Kunstmuseets bestyrelse Utzon, at man beklager
hans beslutning ”da det jo var Asger Jorns ønske, at netop De skulle være
arkitekt for det påtænkte museum, idet han gerne så sine egne arbejder i
sammenhæng med Deres bygning”.
Allerede i
1979 påbegyndes opførelsen af Silkeborg Kunstmuseum på den nuværende
beliggenhed som nabo til et fjorten etagers højhus. Museet, som er tegnet af
arkitekt Niels Frithiof Truelsen, bliver indviet 3.
marts 1982.
Udstillingen Jørn Utzon og Silkeborg
Kunstmuseum viser indtil 15. februar 2009 dokumentation, tegninger, fotografier
og modeller af de to projekter, som aldrig blev udført. Desuden findes der i
forbindelse med udstillingen en beskrivelse af det historiske forløb for
byggeplanerne.
Lene
Laigaard Andersen er mag. art og museumsinspektør på
Silkeborg Kunstmuseum