Danmarkshistorien i hundrede farver.

Kartonerne, der har udgjort grundmaterialet til Bjørn Nørgaards gobeliner til Dronningen, bliver normalt udstillet på Kunstmuseet Køge Skitsesamling. Nu kan kartonerne ses på ARoS Århus Kunstmuseum sommeren over.

Da ARoS Århus Kunstmuseum omkring årsskiftet præsenterede udstillingsplanen for 2007, udgjorde en udstilling af Per Kirkebys arkivmateriale, som tæller langt over tusind enheder, et interessant islæt. Udstillingen skulle have fundet sted hen over sommeren. Den er imidlertid blevet udsat. Med dette i bevidstheden, kan det virke som om, at Bjørn Nørgaards kartoner til Dronningens gobeliner fungerer som en erstatning. Normalt er disse kartoner udstillet på Kunstmuseet Køge Skitsesamling. Der er således tale om en serie værker, der normalt kan ses inden for landets grænser.

Direktøren for ARoS, Jens Erik Sørensen, har i anledning af Bjørn Nørgaards nylige 60-års fødselsdag erklæret, at ”hvis kunstneren havde levet i et andet land, havde han været én af de helt store i verdenskunsten”. Samme statement gentog Sørensen under pressemødet i forbindelse med udstillingen af kartonerne, som netop er åbnet på museet. Han henviste bl.a. til et projekt, som den britiske kunstner Damien Hirst har foretaget, og hvor denne har skåret forskellige dyr tværs igennem og udstillet disse i formaldehyd.

Fædrelandets historie.

Sammenligningen med Nørgaards hesteofring kan måske legitimeres til en vis grad; men der er alligevel himmelvid forskel på de to kunstneres program. Hesteofringen skulle kaste lys på en krig, som optog den vestlige verdens politiske kritikere og billedkunstnere på dét tidspunkt, hvor Hirst var 5 år gammel. Samtidigt har Nørgaard i sin kunst og sit virke taget udgangspunkt i sit eget fædrelands historie. Ikke mindst i forbindelse med gobelinerne, som det tog mere end ti år at fuldføre.

Da Bjørn Nørgaard og hans assistenter skulle sammenfatte de mange skitser, som var udarbejdet af kunstneren selv, til de kolossale kartoner, havde man valgt hundrede farver, som koloristisk basis. Disse farver blev blandet efter nogle helt klare proportionelle principper, baseret på eksakte dimensioner. Det fungerede tilsyneladende udmærket – indtil man på et tidspunkt løb tør for en farve. Det viste sig, at den var blandet efter princippet ”lidt af den ene og en smule af den anden”. Det er tilsyneladende alligevel lykkes at genskabe den pågældende farve således at de, der skulle indfarve garnerne til de mægtige gobeliner, havde et tilfredsstillende udgangspunkt.

Mylder.

Der er blevet talt og skrevet stolpe op og stolpe ned vedrørende måden, hvorpå Bjørn Nørgaard har skildret Danmarkshistorien i de sytten gobeliner. Det bør være selvfølgeligt, at skal man nedkoge et lands politiske, religiøse og kulturelle historie til et mindre antal enheder, bliver det uvægerligt en mangfoldighed af begivenheder, der fremtræder i et uoverskueligt mylder. Selv om de forskellige epoker optræder specifikt på de enkelte kartoner, rummer disse individuelt myriader af hændelser, der har indvirket på Dronningerigets komplekse fortælling.

Det er sandsynligvis netop denne kendsgerning, der gør disse kartoner interessante? Man har valgt at placere dem i ARoS’ store sal for skiftende udstillinger i præcist den samme rækkefølge, som gobelinerne hænger på Christiansborg. Samtidigt er skitserne udstillet i nogle montrer foran kartonerne, således at disse refererer oplagt til dét, der ses på de definitive oplæg. Udstillingen har dermed et pædagogisk sigte, hvilket Bjørn Nørgaard også kommenterer, uden det dog klart fremgår, hvad hans holdning til kunstpædagogik entydigt består af.

Intimsfæren og det monumentale værk.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at denne skribent havde set frem til at få indsigt i Per Kirkebys arkivmateriale. Det er altid interessant at iagttage detaljer fra en billedkunstners intimsfære. Om ikke andet, så dog for at få en menneskelig forståelse for kunstnerens mere monumentale værk.

Disse behov tilfredsstilles til dels i forbindelse med udstillingen af Bjørn Nørgaards kartoner. Det er måske hér, udstillingens sande styrke ligger? At man kommer bag om hovedværket? For det er et hovedværk. Ikke alene i dansk kunst; men også som en del af rigets kulturhistorie. Kartonerne er flytbare i modsætning til gobelinerne. Derfor har de deres egen værdi. Som kunstværk og som historisk aktstykke.

Bjørn Nørgaards kartoner til Dronningens gobeliner kan ses på ARoS Århus Kunstmuseum til 9. september 2007.