Færdighed

Brede pensler, koloristiske kollisioner og store formater er nogle af kodeordene på Morten Buchs udstilling af malerier fra de seneste år på Horsens Kunstmuseum.

Hvornår er et kunstværk afsluttet? Den beslutning er udelukkende kunstnerens ansvarsområde. Ofte står man overfor et maleri og spekulerer sig grøn og violet over, hvad der ville være sket, hvis værket var blevet viderebearbejdet. Hos Morten Buch er problemstillingen på samme tid indlysende og uhåndgribelig.

Den definitive beslutning

Det kan forekomme absurd i tilfældet Morten Buch at anfægte maleriernes færdige form. Det er da heller ikke denne skribents lod at fremsætte teorier om, hvorledes kunstneren tager den definitive beslutning om hvornår det enkelte værk er modent til at blive betegnet som afsluttet. Alligevel spøger problematikken! Og når den har gjort dét i et stykke tid, kan man passende begynde at iagttage malerierne på de præmisser, de udstilles på. Nemlig på Horsens Kunstmuseum og under den ikke specielt sigende titel The Last Resort.

Motivet

Der er ingen tvivl om, at Morten Buch arbejder ud af en ret gennemprøvet tradition. Farvelagene ligger som spor og undermekanismer bag ofte brede og definitivt formulerede penselstrøg. På den måde bliver værket forsynet med en dynamisk og en samtidig klart affattet udtryksmåde.

Motivisk bevæger Buch sig fra landskaber over kvindeportrætter og højhælede damesko til interiørs, der har stillebenpræg over sig. Oftest er disse motiver forankret i solitært placerede vaser med blomster i. Disse er dog svære at definere og fremstår derfor som usentimentale udsagn i maleriets tjeneste. I et enkelt tilfælde er blomsterbuketten dog placeret helt oplagt som modpol til rummets flader og vasens komplementære tilstedeværelse. På et andet maleri antydes rummets detaljer, hvor bukettens karakter her er langt mere udefinerbar.

Rum og perspektiv

Hvad disse, i lang de fleste tilfælde, store malerier fundamentalt set forestiller, kan i princippet siges at være mindre afgørende. At en serie med dobbeltmadrasser akkurat lige så godt kunne opleves som kæmpemæssige hamburgere, betyder at det er maleriets autonomi, der er dikterende for det endelige værks ydre aspekt.

I det hele taget synes det først og fremmest væsentligt for kunstneren at skabe et rum, som på en finurlig måde integrerer sig i museets hvide vægflade. Samtidigt brydes denne sammensmeltning af nogle ret tydelige afgrænsninger i de nyeste billeders kompositioner. Disse fungerer i to af billedernes kanter. Dermed skabes et ekstra perspektivisk udgangspunkt i forholdet værk contra omgivelse.

Færdiggjort

Dette greb er blot én af mange detaljer, man kan gå på undersøgelse i, når maleren hedder Morten Buch. Et andet er et behov hos kunstneren for at fortegne enkelte elementer, således at det førnævnte rum underbygges. Dette ses i nogle højst ustabile strukturer, der er brugt som reference til ét af de fleste maleres store skrækscenarier. Den skæve blindramme.

Morten Buch bevæger sig i et univers, der sammenfatter to genrer, der paradoksalt afløste hinanden på den kunsthistoriske scene for et par generationer tilbage. Når malerierne er færdiggjorte, rummer de aftryk fra pop og ekspressionisme. Og færdige er de. Det har kunstneren bestemt!

Morten Buch (født 1970) bor og arbejder i København. Han er tilknyttet Galleri Susanne Ottesen i København og Galerie MøllerWitt i Århus. Udstillingen The Last Resort har været vist i Kunsthalle Wilhelmshaven i Tyskland sommeren 2008.