Begravet i aske og genopstået på Moesgaard Museum

 

Moesgaard Museum har gjort det igen: Denne gang med en udstilling, der fremragende skildrer tragedien bag den historiske naturkatastrofe i Pompeji og Herkulanum.

 

******

Dramaet udspiller sig i år 79 efter Kristi fødsel, så det er ikke på nogen måde en aktuel katastrofe, som nu er udfoldet på Moesgaard Museum. Til gengæld bliver man overvældet og i samme respiration henført til en tid, som er præget af en for epoken udpræget civilisation og en stor æstetisk bevidsthed. Sådan var livet i Pompeji og Herkulanum, indtil vulkanen Vesuv eksploderede og begravede byerne i aske.

 

Definitionen på en katastrofe

På Moesgaard Museum ved Aarhus har man i de seneste år begavet publikum med ekstravagante udstillinger, som har skildret Kinas første kejser, Colosseum og livet som nomade. Dette har sædvanligvis været gjort i fremstillinger, der modsvarer udstillingernes tema. Således kan man nu gå på byvandring i en iscenesættelse, der har til hensigt at give publikum mulighed for at spadsere rundt i Pompeji, som byen tog sig ud før vulkanen gik i udbrud med den omtalte katastrofe som effekt.

 

Man kan naturligvis gøre et forsøg på at definere en "katastrofe". Aktuelt bør man muligvis determinere forestillingen ud fra en påstand, der afsætter en forskrift for naturens orden. Hvis man for eksempel bosætter sig i et område, hvori der ofte forekommer jordskælv, vil man placere sig selv i en risikogruppe, og stedfæster man sig nær en vulkan, kunne man kynisk angive, at faren for et altødelæggende udbrud er til stede. Heri ligger der en skjult tese, der angiver, at katastrofer er menneskeskabte og at ulykker rodfæstet i naturens luner er noget, man må leve med.

 

Vin og fest

Borgerne i Pompeji og Herkulanum levede med denne risiko, og de døde for så vidt også som en konsekvens af den. Udgravningerne af byerne har fundet sted gennem adskillige år, og det er nok de færreste, som ikke bliver overraskede over, at man allerede i slutningen af 1500-tallet gik i gang med at blotlægge området og dermed over en årrække perspektivere, hvilket liv der blev levet i byerne.

 

Livet bliver skildret på udstillingen gennem et større antal genstande, der vidner om, at det æstetiske niveau på daværende tidspunkt i et ellers splittet romerrige var ekstremt højt. Vin og fest var tillige en del af tilværelsen, og dette ses forbløffende morsomt beskrevet i en skulptur fremstillende en døddrukken, nøgen Herkules, der forretter sin nødtørft med en naturlig, arrogant attitude.

 

Det er dog de smukke i århundreder indkapslede genstande, der sammenfatter perioden som et betydeligt kunstnerisk forankret tidsafsnit. Håndværk og æstetik var dengang uadskillige organismer i fremstillingen af selv det mest beskedne objekt. Man var ikke skræmt af hverken figurationen eller diverse excentriske, symbolske tilføjelser i formgivningen.

 

Afstøbninger af de døende

Mange vil nok ved tanken om Pompeji som første indskydelse tænke på afstøbningerne af de døende ofre for vulkanudbruddet. Da Vesuv begravede Pompeji og Herkulanum i adskillige meter aske, døde størstedelen af byernes befolkninger ret omgående. Hundreder af år senere var man efterfølgende i stand til at skabe afstøbninger af de døende skikkelser, da det størknede materiale omkring dem udgjorde en form for støbeform.

 

Et antal af disse aftryk finder man som et naturligt element på udstillingen på Moesgaard Museum, og hvis man fravælger at beskæftige sig med problematikken vedrørende gravfred, udgør disse skulpturelle islæt et helt fuldlødigt vidnesbyrd på rædslerne, der traf byerne i nærheden af Napoli, der for øvrigt nogle få år i forvejen blev ramt af et ødelæggende jordskælv, som også påvirkede Pompeji og Herkulanum. Ud fra princippet om, at en ulykke sjældent kommer alene, giver netop dette afsnit et historisk førstehåndsindtryk af naturens kraft som betingelsesløs dræber.

 

Udstillingen er rørende, autentisk samt oplysende - og set i lyset heraf er det selvfølgelig samtidigt en teksttung skildring af tiden før og efter naturkatastrofen, og netop af samme årsag er det ærgerligt, at udstillingens katalog ikke er tilgængeligt ved åbningen. Der er meget at blive klog på, og derfor kunne det være en supplerende dimension i helheden, hvis publikum ville være i stand til at erhverve sig en publikation, der kunne sætte fortællingen i relief.

 

Dette er til gengæld det eneste kritikpunkt i forbindelse med Moesgaard Museums skildring af dramaet i det sydlige Italien i år 79 efter Kristi fødsel.

 

PÅ VEJ MOD KATASTROFEN - POMPEJI OG HERKULANUM

MOESGAARD MUSEUM

Moesgaard Allé 15, Højbjerg

Til den 10. maj 2020

 

Se billeder fra udstillingen HER>